Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Gør Damhusengens midterstykke til et fritløbsområde

Løse hunde, Damhusengen, Foto. Chili Djurhuus

Læserbrevet er udtryk for skribentens egne holdninger.

For 25 år siden da jeg flyttede til Vanløse, var det ikke mindst på grund af de dengang friere forhold for hunde i Damhusengen. I de forløbne uger er de i dag gældende restriktioner for hunde uden line taget op til debat i VanløseLIV.

Hunde er en del af dagliglivet i Danmark. Mange mennesker er glade for hunde, især børn. Andre er neutrale. Atter andre bryder sig ikke om dem. Og så findes der et fåtal som er bange for hunde. VanløseLIV bragte for nylig et anonymt indlæg fra en person i den sidste gruppe, og i en senere artikel nævner Bladet, at de har talt med flere som deler disse menneskers angst.

Annonce

Vi hundemennsker står i lidt af et dilemma: Skal vi holde vores hunde på afstand af alle andre mennesker, når de er i friløb på engen? Tja, når mine hunde løber på tæt hold af andre mennesker, og jeg lægger an til at kalde dem ind, lyder det ofte: Nej, nej, vi vil da gerne hilse på hunden.


Tillad midterstykket i hele engens længde som friløbsområde. Der skal holdes god afstand til engens stier og kanter med legepladser og borde.

Louise Denver


Det sker også at en pædagogisk familiefar vil lære sit barn at omgås hunde: 'Må vi gerne klappe hunden?’

De børn lærer – nogle lidt beklemte til en start – med tiden at blive trygge ved hunde. Det er især glædeligt, når det er en far af anden etnisk oprindelse som ønsker sådan et møde. Hatten af for dem.

Eller en lille flok piger kommer pilene ud fra legepladsen for at hilse på. Så går snakken om hunde, katte, kaniner og andet godt.

Hvad kan man gøre for at vi alle sammen kan have glæde af Damhusengen? Det er forsøgt med et markeret friløbsområde i den nordlige del af engen. Ikke med det store held. Det kan kun benyttes af dem som bor i en rimelig gåafstand derfra. Mig ville det derimod tage en lille time til og fra til fods. Det fungerer simpelthen ikke for mig og for mange andre.

I dag siger den uskrevne regel blandt ansvarlige hundeejere, at hunde i friløb holdes inde på midten af engen. Derfor, gør det til reglen: Tillad midterstykket i hele engens længde som friløbsområde. Der skal holdes god afstand til engens stier og kanter med legepladser og borde. Hunde skal gå plads/holdes i line hvor og når viberne yngler, eller der spilles fodbold. På den måde vil alle beboere nær Damhusengen befinde sig i gåafstand til området. Og alle kan få glæde af engen og færdes der i fred og fordragelighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce