Annonce
Vanløse

Legestue åbner i Den Gamle Kaffebar

Winnie Graabæk med sin næsten 2-årige søn Lucas i Den Gamle Kaffebars lokale der snart bliver en legestue.  - Foto. Winnie Graabæk.
Annonce

Hvis du er på barsel eller hjemmepasser, får du snart mulighed for at nyde højbelagt smørrebrød og en god kop kaffe mens du kan være sammen med yngsteguldet på Den Gamle Kaffebar. Der åbner nemlig en legestue.

- Vi er i gang med at etablere en legestue for mødre- og fædregrupper samt forældre der hjemmepasser, hvor det også er  muligt at sidde og spise eller drikke en kop kaffe, mens ens barn leger fortæller Winnie Graabæk, der er datter til med-indehaveren af Den Gamle Kaffebar, Tina Graabæk.

Annonce

Brug for et break

- Udover en legestue vil der desuden være walk in classes for de helt små og de større - med fokus på bevægelse, siger Winnie, der udover at arbejde på Den Gamle Kaffebar er nyuddannet sanseterapeut.


Mange børn vågner jo tidligt, så hvorfor ikke komme ned og få en kop kaffe klokken seks eller syv, mens ens barn leger?

Winnie Graabæk


- Hvis du er træt og brug for et break, kan du komme ned og sidde med en god kop kaffe og undgå at hele din stue bliver rodet til, siger Winnie og griner.

Hun pointerer desuden at, i og med at Den Gamle Kaffebar allerede åbner klokken seks om morgenen, kan du komme tidligt ned, hvilket er unikt for hold til at andre legestuer normalt åbner op ad formiddagen.

- Mange børn vågner jo tidligt, så hvorfor ikke give deres forældre mulighed for at komme ned og få en kop kaffe klokken seks eller syv, mens deres barn leger? spørger Winnie Graabæk  og fortæller at man selvfølgelig kan købe smoothies  og grød til de små. På sigt vil der også være varme retter.

- Hvornår åbner I?

- Vi satser på, at det bliver indenfor en uges tid, siger Winnie og kigger rundt i rummet, der har cirkus som overordnede tema.

Winnie Graabæks næsten 2-årige søn Lucas prøver legestuen af. - Foto. Winnie Graabæk.

- Hvorfor cirkus?

Winnie kigger op på loftets røde streger der til forveksling minder om loftet på et cirkustelt smiler og siger:

- De små børn skal også have noget flot at kigge på.

Udover et 'cirkus' med cirkusgardiner og cirkus-posters på væggen, vil der være legeskum, køkken med is, børnebøger, gyngehest, pilfingerting og biler legeting, og der er selvfølgelig et puslebord på toilettet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

Miljø

53 nye elbusser på vej

Kultur

Prisfest på Kulturstationen

Sport

Skøjtebanen: Intet er sikkert endnu

Annonce