Annonce
Vanløse

Lokaludvalg spørger om dine idrætsvaner

Annonce
Annonce

IDRÆTSLIV. Lokaludvalget spørger borgerne om deres idræts- og motionsliv i ny undersøgelse for at afdække behov.

Af Jan Diament

jan@minby.dk

SPØRGESKEMA: Vanløse Lokaludvalg opfordrer alle vanløseborgere at besvare og dele lokaludvalgets spørgeskemaundersøgelse om idræts- og motionslivet i Vanløse. Undersøgelsen skal skabe klarhed over Vanløseborgernes muligheder, behov og efterspørgsler for at dyrke motion og idræt i Vanløse.

»I spørgeskemaet spørger vi blandt andet hvilke idrætsgrene vanløseborgerne dyrker, hvilket tidsrum man dyrker sin idræt og motion, og hvorvidt man er tilfreds med faciliteterne og transporttiden til faciliteterne i Vanløse,« fortæller Freddy Christiansen, medlem af Vanløse Lokaludvalg. Spørgeskemaundersøgelsen vil også spørge til alder, og børnefamilier opfordres til at svare på vegne af deres børn således, at lokaludvalget kan skabe et overblik over de forskellige behov alt efter man er pensionist eller først lige er fyldt syv år.

Resultaterne fra undersøgelsen skal indgå i en samlet rapport, hvor også interview med foreningslivet og den uorganiserede idræt skal fortælle om motions- og idrætslivet i Vanløse.

»Det er lokaludvalgets ambition, at rapporten skal være et redskab for Vanløse Lokaludvalg og Borgerrepræsentationen til at skabe en bydel med et attraktivt motions- og idrætsliv,« fortæller Freddy Christiansen.

Undersøgelsen afsluttes 9. oktober. Den er sendt direkte ud til de nuværende cirka 3700 registrerede medlemmer af det digitale borgerpanel. Er du ikke medlem, men ønsker du at deltage i undersøgelsen, så frygt ej. Alle, som er fyldt 15 år og har en folkeregisteradresse i Vanløse, kan deltage i undersøgelsen. På lokaludvalgets hjemmeside kan du finde et direkte link til undersøgelsen. Her kan du ligeledes tilmelde dig det digitale borgerpanel, så du i fremtiden automatisk får tilsendt undersøgelser om væsentlige spørgsmål for bydelen.

Har du ellers spørgsmål til undersøgelsen, kan du kontakte Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg på vanloeselokaludvalg@okf.kk.dk.

Annonce
Annonce
Nyfødte

Her er de mest populære navne i hovedstaden

Annonce
Annonce
Vanløse

Zombie bamserne kommer....

Annonce
Forsiden netop nu
Vanløse

Vægmysteriet på Den gamle kaffebar

Vanløse

Find din indre forfatter frem

Vanløse

Gratis musikundervisning i sommerferien

Vanløse

Sommercamp var kæmpe succes

Annonce