Annonce
Vanløse

Midt i en kristetid: Løb sammen - hver for sig - og støt din lokale yndlingsforening

Løb sammen - hver for sig - og støt din lokale yndlingsforening. - Foto: Anja Berth

Divas Cheerleaders har sammen med Kronen taget initiativ til et fælles løb i Vanløse.

Annonce

Når du har set pinsesolen danse søndag morgen 31. maj, kan du passende blive oppe og snøre løbeskoene.

Foreningernes Løb finder sted 31. maj i Vanløse fra klokken 11.30, hvor vi løber sammen - hver for sig.

Det er den lokale idrætsforening Divas Cheerleaders, der har fået den gode idé at samle folk i et løb for at støtte de lokale foreninger.

»Her under corona-krisen talte jeg med næstformand Kristina Salomon om, at det var lidt synd at foreningerne blev glemt i denne her krise. Det hele handlede meget om hjælpepakker til virksomheder, og det er da også vigtigt, vil jeg gerne understrege, men der er jo også frivillige foreninger, der har en hal-husleje, der skal betales og vi ville gerne gøre noget for at støtte foreningerne,« siger formand for Divas Cheerleader, Camilla Jensen .

Divas Cheerleaders tog derfor kontakt til Kronen Vanløse, der er sponsor af arrangementet og har nu arrangeret et fælles løb hver for sig.

Man kan vælge mellem 2, 3, 5 og 10 kilometer, og det koster 150 kroner for voksne og 50 for børn under 12 år at deltage.

Deltagergebyret går ubeskåret til foreningerne, og man kan frit vælge hvilken forening, man vil støtte.

Annonce

Thomas varmer op

Der er fælles live og virtuel opvarmning med danser og Vild med Dans-deltager Thomas Evers Poulsen klokken 11.30 via Facebook-eventet Foreningerns Løb.

Klokken 12 skyder han løbet i gang og så er det bare derudaf.

»Vi opfordrer til, at man løber den rute, an normalt løber, og så vil vi gerne undgå at alle løber omkring Damhussøen eller i parken - vi er også behjælpelige med at fine en rute,« siger Camilla Jensen.

Man tilmelder sig gennem divascheer.dk under fanen event. Det er også her, at man kan vælge om man vil støtte fodboldklubben eller gymnastikforeningen. Man kan også vælge at støtte alle foreninger, så bliver ens beløb ligeligt fordelt mellem foreningerne.

Foreningernes Løb finder sted 31. maj klokken 11.30 med fælles livestreamet opvarmning med Thomas Evers Poulsen.

Klokken 12 skydes løbet i gang.

Vi løber sammen - hver for sig.

Deltagergebyret går ubeskåret til foreningerne i Vanløse, og du kan selv vælge hvilken forening, du vil støtte.

Løbet er sponsoreret af Kronen Vanløse.

Læs mere og tilmeld dig på divascheer.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Miljø

53 nye elbusser på vej

Kultur

Prisfest på Kulturstationen

Sport

Skøjtebanen: Intet er sikkert endnu

Kunst

Annies malerier er inspireret af tapet

Annonce