Annonce
Vanløse

Nu kan du hente dine Ikea-varer i nærheden af hvor du bor

Annonce

Gider du ikke køre til Ikea, så bestil på nettet og hent dine varer i Kronen. Det er et nyt samarbejde, der skal gøre det lettere for kunderne.

Nu er der godt nyt til de mange københavnere, der ikke orker en tur til IKEA i Taastrup eller Gentofte.

Med den nye ’Klik & Hent’-service med 37 afhentningssteder over hele landet, herunder et i Kronen Vanløse, bliver det nu nemmere at få fingrene i varer bestilt på IKEA.dk.

»I IKEA arbejder vi hver eneste dag for at gøre tingene så nemt for vores kunder som muligt. Med det nye afhentningssted i Vanløse forsøger vi netop at gøre det. Nu har vi fundet en løsning, hvor IKEA kommer til Vanløse og dermed tættere på langt flere af vores kunder,« siger varehuschef i IKEA Taastrup, Mads Satsman-Nørhede.

Hent varer på p-pladsMed den nye service kan man på udvalgte tidspunkter hente sine IKEA varer ved Kronen.

Den nye service, som kaldes ’Klik & Hent’, er et supplement til ’Her & Nu’-levering, som IKEA introducerede i efteråret 2019, hvor kunder kan bestille og samme dag få leveret større ordrer til hjemmeadressen.

Klik & Hent koster 79 kroner pr. ordre, uanset om man bestiller et rullegardin, en reol eller et køkken til afhentning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vanløse

Sommercamp på Asfalten i uge 28

KøbenhavnLIV

Pizza & Sandwich X er bedst

Vanløse

Marinela løber til fordel for indlagte børn

Vanløse

Damhuskroen bliver til Old Irish Pub

Annonce