Annonce
Pers Grønne Hjørne

Pers grønne hjørne: Kun fantasien sætter grænsen i din have

En bi sidder i en erantis. Foto: Per Stengade

Omkring 1950 blomstrede sommerens grøftekanter. Kornblomster og valmuer blandede sig med markernes afgrøder, og bilernes ruder blev fyldt med døde insekter. Lærken sang og viben boltrede sig i luften over de mange vandhuller. Om natten samledes natsværmere og insekter sig under gadelamperne, underholdt af nattergalens vedmodige triller.

Men med den accelererende mekanisering af landbruget, ændrede billedet sig drastisk. Den lille grå Ferguson blev suppleret med en større traktor. Mejetærskerne blev større. De levende hegn blev nedlagt, så markerne kunne lægges sammen. Moser og vandhuller blev drænet, og der blev sprøjtet mod ukrudt og insekter.

Pers Grønne Hjørne

Per Stengade vil fremover hver 14. dag, skrive på VanløseLIV.dk, hvordan du kommer i gang med din have, altan eller gård. Og ikke mindst, hvad du skal være opmærksom på i forhold til at skabe grobund for en have, altan eller gård der giver liv til dyr og insekter året rundt. Derudover kan du også sende spørgsmål om din have, altan eller gård til Per på persgronnehjorne@gmail.com

Den våde del af Damhusengen blev ligeledes drænet, og stod nu med slået græs over hele arealet. I de senere år er man begyndt at genoprette den skrantende biologiske mangfoldighed. Både hvad angår flora og fauna. Flere steder får grøftekanter og rabatter lov at blomstre i fred. I dele af parkerne og de grønne områder lader man græsset gro, og blomsterne vender lige så stille tilbage, til glæde for insekter, fugle, pindsvin, padder og for os.

Annonce
Damhusengen skæreng er genopstået med Dunhammer, siv og et overvældende blomsterhav hen over sommeren. Foto-Per Stengade

Damhusengen skæreng er genopstået med Dunhammer, siv og et overvældende blomsterhav hen over sommeren. Viben er kommet tilbage, og yngler nu for sjete år i træk i den våde eng.

Nu mangler vi bare at få drænet stoppet, så området ikke tørrer ud i regnfattige somre. Og få skaffet de rigtige maskiner til naturplejen. Men der er lang vej til en endelig genopretning af den biologiske mangfoldighed. Så, hvad kan vi hver især gøre for at hjælpe med i processen ?

Det er hvad denne klumme kommer til at handle om hver anden uge i Vanløse Liv.

Om du vælger en vild have, blomstereng, blomsterplæne, staudebede eller slået græs, er smag og behag. Det vigtige er, at der er mange forskellige blomster hele året, og at man ser sin have eller etageejendommenes gårde som en helhed med græs, blomster buske og blomstrende træer.

Biologisk manfoldighed. Foto. Per Stengade

Plænegræs slås først i slutningen af april eller begyndelsen af maj, så her er der plads til vintergæk og erantis, som allerede titter frem i januar og februar. Efterfølgende kommer den blå Scilla og Martsviol. Man kan supplere med Krokus, påskeliljer, perlehyacinter og mange flere. Når græsset endelig slås, kan man køre udenom de sidste blomster. Og så er der bellis og hvidkløver, der trives fint i en trimmet plæne.

Man kan lade en del af græsset gro sommeren over, så der bliver plads til forskellige vilde blomster. Til oktober slås det hele. Og så er der en fin plæne, ind til det starter forfra i januar.

Vent med at klippe ligusterhækken til den er afblomstret. Sæt fuglekasser op forskellige steder. blåmejser og musvitter lever af de insekter som blomsterne tiltrækker og holder bestanden af bladlus nede.

Ja, der er mange muligheder, og kun fantasien sætter grænser. Det vil vi komme tilbage til næste gang.

Har du spørgsmål eller gode ideer, så send dem til : persgronnehjorne@gmail.com

Per Stengade. Foto: Chili Djurhuus
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Pinseevent: Gratis blomsterfrø på fredag

Annonce