Annonce
Vanløse

Plejehjemsansat: De ældre har det godt

Genrebillede. Foto: Michael Bager
Mange ældre på plejehjem savner deres pårørende som på de, på grund af restriktioner, ikke kan få besøg af på samme måde som før pandemiens indtog. Vi har talt plejehjemmet Bonderupgård og spurgt dem, hvordan det egentlig går med de ældre.
Annonce

Der er så mange artikler om hvor grelt det står til. Hvor er solstrålehistorierne fra plejehjemmene?  Spurgte teamleder, Katja Madsen fra Plejehjemmet Bonderup, da vi ringede for netop at spørge ind til om der ikke var noget positivt at fortælle i denne mørke coronatid.

- De ældre har det faktisk rigtig godt, og vi gør alt for at beboerne får en god hverdag, der minder så meget om den de er vant til, siger Katja Madsen, teamleder på Plejehjemmet, Bonderupgård

Annonce

De ældre har det godt

- Vi har lige holdt julebanko og julefrokost med masser af god mad og snaps - i behørig corona-afstand- , da det var noget vi mente var vigtigt at afholde. Så vi gør alle de ting, som vi plejer. Vi gør det bare under nogle andre pladsmæssige forudsætninger, fortæller Katja, og slår fast, at de selvfølgelig dagligt holder øje med sundhedsmyndighedernes retningslinjer, så de sikrer sig, at alt overholdes.

Hvordan spiser I rent praktisk når I spiser sammen eller holder julebanko, når I ikke må være mere end ti samlet på en gang?

- Vi spiser og hygger i hold. Og det går for det meste op i en højere enhed. Nogle sover jo til middag. Andre har besøg. Nogle har også behov for at være alene på deres værelser, svarer Katja og fortsætter.

- Vi gør alt for, at de ældre har en værdig hverdag med aktiviteter, hvilket jeg synes jeg er vigtigt at have fokus på. For selvom vi ikke må tage i Tivoli eller i storcentret med de ældre, så gør vi alt for at hverdagen er så normal som mulig. Vi skal huske alle de små lysglimt i hverdagen.

Det jeg hører dig sige det er, at I ikke gør noget anderledes, men at I er begyndt at sætte mere pris på de små ting, som I gør med de ældre, og derfor har endnu mere fokus på det?

- Ja netop. Alle de små ting, som vi tidligere tog for givet, har vi endnu mere fokus på. Og jeg kan garantere dig for, at der er skruet på for hyggen. For eksempel, så bager vi helt vildt meget, og vi tager en masse billeder, siger hun tager en dyb indånding og  fortsætter.

- Det er det med at finde de små glæder, som man har taget for givet og måske slet ikke lagt mærke til i en travl hverdag. Vi har derfor også fokus på, hvordan vi kan være i kontakt med de ældre uden at skulle kramme, da kontakten jo stadig er vigtigt. Og jeg kan love dig for, at når det her er slut, så krammer vi til den helt store guldmedalje, siger Katja og griner.

Annonce

Ingen syge eller døde af corona

- Som tingene er nu skal de ældre vælge mellem deres pårørende. Der må komme en fast. Vi har i den forbindelse oprettet et besøgsrum, hvor der må komme to ekstra pårørende, så der må komme tre i alt. Men her er det vigtigt at slå fast, og det er ikke blevet italesat så meget i medierne; I kritiske situationer, så er der altså ingen restriktioner.


når vi når dertil, i den sidste fase, så er restriktionerne anderledes, fordi ingen skal forlade den her verden alene og slet ikke uden at sige farvel til sine pårørende.

Katja Madsen, teamleder på Plejehjemmet, Bonderupgård


Hvad kunne en kritisk situation være?

- Det kan vær en der ligger for døden, eller en der er nået dertil, hvor pågældende ikke vil mere.

Ikke vil mere?

- Ja, mange ældre når på et tidspunkt til et punkt, hvor de ikke vil mere. Som regel så stopper de med at spise og drikke. Måske kan de udtrykke verbalt, at de ikke vil mere. Nogle gange lukker de munden, når vi forsøger at give dem mad. Og når vi når dertil, i den sidste fase, så er restriktionerne anderledes, fordi ingen skal forlade den her verden alene og slet ikke uden at sige farvel til sine pårørende.

Hvordan kan det være, at I endnu ikke har haft nogle corona tilfælde, når smittetrykket stiger i Københavns Kommune?

- Nu er det ikke for at pege fingre af nogle, men uanset hvad, så er det vigtigt, at personalet passer ekstremt meget på, og husker at når vi har fri, så skal vi også passe på. Vi kæmper derfor en brav kamp for at gøre det vi plejer, netop for ikke at føre smittet med tilbage til plejehjemmet.

Hvordan påvirker corona de ældre?

- De synes det er svært, og mange kan ikke rigtig forstå hvad er det der foregår, og kan ikke forstå, hvorfor de ikke må se deres familie. Men vi taler meget med dem og holder dem opdateret, også de pårørende. Vi har desuden fokus på, hvordan de ældre kan opretholde kontakten med deres familier via Facetime, Teams eller Skype. Det er sjovt og de ældre er friske og glade for de muligheder der byder sig. Men når det er sagt, så savner de selvfølgelig også, og vi gør alt for at gøre deres hverdag så god som overhovedet muligt. Det er jo derfor vi er her, siger Katja afsluttende, der ligesom sige kollegaer har modtaget kurser i hvordan der bruger værnemidler korret, og hvordan de opretholder en ekstra god hygiejne for at undgå at corona kommer ind på deres plejehjem.

Interviewet med Katja Madsen er foretaget via telefonen, for at undgå eventuel smitte med corona.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mand sigtet for narkobesiddelse på Ålekistevej

Annonce