Annonce
Vanløse

Politikere går ind i sag om løse hunde på Damhusengen: Sagen skal på dagsordenen

Løse hunde, Damhusengen, Foto. Chili Djurhuus
Flere borgere, specielt forældre, er utilfredse med, at hunde løber frit på Damhusengen - udenfor fritløbsområdet. Politikere fra Konservative til SF går nu ind i sagen.
Annonce

- Du og din hund er velkommen på Damhusengen, men vær opmærksom på, at hunden kun må løbe frit i de afmærkede områder og skal være i snor på resten af engen og at nogen er bange for hunde og ikke bryder sig om, at de kommer tæt på. Der skal være plads til alle på Damhusengen, så giv gerne beskeden videre til andre hundeejere.

Det står der blandt andet i en folder, som Vanløse Lokaludvalg udarbejdede sammen med Københavns Kommune i 2019. Det har dog ikke ændret så meget, når du går en tur på Damhusengen. Og flere beboere har derfor, overfor VanløseLIV, givet udtryk for, at de og ikke mindst deres børn - er utrygge, når de færdes på engen.

Annonce

Politikere gå ind i sagen

Ifølge Københavns Kommune kræver det, at ændre folks adfærd ved for eksempel at sætte politiet ind eller lave kampagner.

Dog så er det ikke nok, hvis man spørger politikerne i Teknik - og Miljøudvalget.

-  Ingen børn skal være utrygge, når de færdes i området. Vi konservative mener derfor, at forvaltningen må sikre, at hunde ikke løber frit og gør børnene utrygge. Selvom nye og større skilte kræver en lidt mere omstændelig vej (det kræver et tillæg til udviklingsplanen samt en godkendelse af de høringsberettigede parter, red), så må forvaltningen sikre, at formalia opfyldes, så der skiltes tydeligt, hvor børn har første prioritet, og hvor hunde må løbe frit, udtaler Jacob Næsager (C), der vil arbejde for bedre skiltning.

Han pointerer, at de konservative er åbne overfor et afgrænset fritløbsområde, hvor hundene ikke er tæt på børnene, og slår fast, at det er uholdbart, hvis hunde napper efter børnene eller vælter dem omkuld, også selvom det kun er leg for hundene.


Borgmesteren og forvaltningen sørger ikke for at politikerne får sagen på dagsordenen, hvilket vi (Dansk Folkeparti, red) nu vil sørge får.

Finn Rudaisky, Dansk Folkeparti


Finn Rudaizky (DF) mener, at forvaltningen, i stedet for at lave kampagner, burde have sat sagen på dagsordenen for længe siden.

- Borgmesteren og forvaltningen sørger ikke for, at politikerne får sagen på dagsordenen, hvilket vi (Dansk Folkeparti, red) nu vil sørge får.

Også Klaus Mygind fra Socialistisk Folkeparti, ønsker at der rent lokalpolitisk sker noget.

Han udtaler, at han godt kunne forestille sig, at skiltningen bliver mere tydelig på Damhusengen og til spørgsmålet om han kunne forestille sig, at indhegne enten friløbsområdet eller legepladsen svarer han:

- Fritløbsområdet, og jeg håber, at Vanløse Lokaludvalg tager initiativ i denne sag, og foreslår at udvalget kunne foretage en opsøgende indsats i lokalområdet for at finde de bedste løsninger.

Screenshot af den folder som Vanløse Lokaludvalg lavede sammen med Københavns Kommune i 2019. Foto. Københavns Kommune

- Der kan jo være muligheder, som vi slet ikke har forestillet os, pointerer han.

Andreas Kiel (A) er også positiv og vil se på ideen om eventuelt at indhegne fritløbsområdet eller optimere skiltningen.

- Ingen børn og deres familier skal være utrygge, når de går på legepladsen. Hundeejerne skal overholde de regler, der er for færden med hund, siger Andreas Kiel, der hundeejer og far til to små børn.

Ifølge Vanløse Lokaludvalg er de (lokaludvalget, red) i løbende dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen omkring livet ved Damhusengen og -søen.

- Og vi er altid interesserede i at indgå i samarbejder omkring det, skriver de i en mail.

VanløseLIV følger sagen.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kronen gentager kæmpe bingo-succes

Debat

Vanløse har ventet på et arkitekttegnet bycenter

Vinter

Ræv på besøg ved højlys dag

Annonce