Mens flere er indlagt, kan der være positive nyheder på vej for smittetallet i København. Så selvom der naturligvis skal tages forbehold, er smittetallet faldende i forhold til sidste uge.
I Vanløse var det såkaldte incidenstal 17. december 725. I går d. 22 december er det faldet til 675, hvilket betyder at det går fremad.
675 svarer til 675 smittede pr. 100.000 indbyggere.
Når incidenstallet er over 20 per 100.000 indbyggere, er der ifølge myndighederne grund til bekymring. Vanløse befinder bydelen sig stadig i 'red-zone.'
Og i de andre bydele er tallet faldende. Nørrebro, der lå en del over Vanløse med et tal på 1092, er nu nede på 843.
Det skal bemærkes, at ovenstående udelukkende bygger på tal fra de offentlige PCR-tests. De lyntests, som Falck og andre private leverandører gennemfører, er ikke medregnet i disse tal.
Smittetal i københavnske bydele 22. december
Aktuelle incidens-tal for København, opdateret 22. december
(Incidens-tallet viser, hvor mange ud af 100.000 borgere, der er testet positiv inden for de seneste 7 dage)
Bispebjerg: 844
Nørrebro: 843
Brønshøj-Husum: 750
Østerbro: 720
Valby: 717
Vesterbro/Kgs. Enghave: 710
Indre By: 685
Vanløse: 675
Amager Øst: 651
Amager Vest: 613