Annonce
Vanløse

Postkort fra Guldagervej

Hver uge skriver Vanløse Bladets journalist postkort fra et tilfældigt sted i Vanløse. Denne gang fra Guldagervej.

Annonce

Kære læser

Jeg er fra Falster og måske er det derfor, at jeg er særlig vild med Guldagervej. Allerede når man drejer ind på vejen fra Hanstholmvej mærker man en provinsiel ro. Og det er et kompliment, hvis nogen skulle beklikke mine motiver.

I dag er det som om beboerne for en kort stund har glemt alt om corona og hjemmeskole. På pladsen, der til sankthans aften bruges til fællesspisning og også danner ramme om loppemarked, men begge dele må vist vente lidt, er der i dag et par drenge, der spiller bold. Ude på vejen leger nogle mindre børn, under overvågning af en af fædrene, der går og pakker bilen til en weekendtur.

PANG, lyder det pludselig fra en af de mindre drenge, der skyder mig med en vandpistol, som han heldigvis ikke har fået fyldt vand i.

Guldagervej er en af mine yndlingsveje i Vanløse - det er en rendyrket villavej, der sender tankerne hen på Bulderby-romantikken i Astrid Lindgrens univers.

Kærlig hilsen Anja

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Synoptik åbner ny butik

Annonce
Forsiden netop nu
Jul

Jul i Kronen. Få et overblik her

LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Vanløse

Vanløses Ønsketræ vokser igen

Vanløse

Vanløse Torv: Det flyder med mundbind

Annonce