Annonce
Vanløse

Restaurant begyndte med at holde lukket, men forsøger nu med takeaway

Lingfen Sun klar med takeaway fra Godthåbsvej. - Foto: Asia House

Normalt er takeaway ikke en særlig stor del af salget fra Asia House på Godthåbsvej, men lige nu kan det ikke være anderledes.

Annonce

Vaner kan være svære at ændre. For tre år siden måtte Asia House flytte fra området tæt ved Vanløse Station, da Kronen skulle bygges, til Godthåbsvej 229.

Men det lykkedes at holde på mange af stamkunderne, og så kom der også nye til.

Annonce

Dyrere med takeaway

Så det gik bare derudaf, lige indtil sidste måned, hvor coronakrisen satte ind.

Indehaveren af Asia House, Lingfen Sun, besluttede i første omgang at holde lukket i to uger, men har siden åbnet for takeaway.

Asia House er vel at mærke et sted, hvor der ikke er ret meget takeaway-salg til daglig.

Lingfen Sun fortæller om den nuværende situation:

»Vi omsætter ikke nok, og det er faktisk blevet dyrere at have takeaway end at have buffet i forhold til ansatte. Derudover har jeg købt håndsprit, handsker, mundbind, lavet en barrikade og en væg af folie for at beskytte os selv og følge de tiltag, regeringen har lavet.«

Annonce

Svært at omstille sig

Normalt sælger Asia House billige buffeter, samtidig med at pengene i høj grad tjenes på drikkevarer. Lige nu sælges der ikke mange drikkevarer.

Og det er svært lige pludseligt at omstille sig til takeaway.

»Vi tager i mod bestillinger via telefon, fremmøde og Just Eat. Vi havde også prøvet at tilmelde os andre online bestilling service så som Wolt, men blev afvist, da de havde for travlt,« udtaler hun og nævner, at restauranten også skulle have leveret mad til store fester i løbet af foråret, noget som også er blevet aflyst.

Asia House har i de svære tider fundet på nogle tilbud, som de håber kan trække kunder til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vanløse

Sommercamp på Asfalten i uge 28

KøbenhavnLIV

Pizza & Sandwich X er bedst

Annonce