Annonce
Erhverv

Så åbner SuperBrugsen snart igen: Se de vilde billeder efter branden

Brugsuddeler, Annemette Holst, glæder sig til at åbne igen på Godthåbevej. Foto. Chili Djurhuus
Anden februar lukkede en brand SuperBrugsen på Godthåbsvej. Nu er de, efter en renovering, klar til at åbne igen.

Anden februar opstod der brand ved kasse et kort tid efter, at medarbejderne havde låst døren til SuperBrugsen på Godthåbsvej.

- Vi havde haft en rigtig hyggelig dag, da en af vores medarbejdere, efter butikken var låst, bemærkede, at der stod en mand og kiggede ind ad vinduet til butikken, fortæller brugsuddeler Annemette Holst.

Det viste sig, at manden kiggede ind ad vinduet, fordi butikken var fyldt med røg. Og medarbejderne, der heldigvis stadig var ved butikken, fik ringet til brandvæsnet.

Annonce

En meget bedre butik

- Brandvæsnet kom meget hurtigt og slukkede branden, fortæller Annemette der er meget taknemmelig for, at hendes medarbejdere og brandvæsnet arbejdede så hurtigt.

Branden opstod ved en af kasserne. Foto. Annemette Holst

Selvom branden hurtigt blev slukket og ikke nåede at brede sig, havde røgen gjort stor skade i sådan en grad alt inventar, ifølge Annemette Holst, var ødelagt. Ja selv i deres fryser i baglokalet var sodet til. Derfor er nærmest alt, undtagen køleskabe og frysere, skiftet ud.

- Vi har derfor haft gang i den helt store rengøring og nedrivning, fortæller Annemette, der med glæde i stemmen fortæller, at butikken er blevet meget bedre indrettet end før. Hun fortsætter.


Vi er så glade for den nye butik, og vi håber at kunderne kommer ind og får en whaw oplevelse, får det har vi.

Annemette Holst, brugsuddeler i SuperBrugsen på Godthåbsvej


- Vi har flyttet rundt på alt det, der ikke er ferskvarer, og vi har fået helt nye varegrupper såsom glutenfri og veganer, og vi glæder os bare så meget til, vi åbner torsdag 25. marts, siger Annemette, der fortæller, at butikken udover sine tre kasser nu også får to scan-selv-kasser.

Selv hos slagteren var der sod efter branden. Foto. Annemette Holst

Butikken bliver bare meget federe end før, siger Annemette og smiler. Hun tilføjer, at de er ved at lave en dør til parkeringspladsen, så folk forhåbentligt begynder at benytte parkeringspladsen mere.

Hvad har I lavet i perioden, hvor butikken har været lukket?

- Vi har blandt andet været lånt ud til andre butikker, og så vi har optimeret butikken, svarer Annemette der glæder sig til, at medarbejdergruppen samles igen.

- Vi glæder så meget til at blive samlet igen, fordi det er blevet tydeligt for os, at vi er en lille familie, her i SuperBrugsen på Godthåbsvej, fortæller Annemette Holst og siger afsluttende.

- Vi er så glade for den nye butik, og vi håber, at kunderne kommer ind og får en whaw oplevelse, får det har vi.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trafik

Synshæmmede Henrik er frustreret ændret køreplan for S-toget på Islev Station: Jeg er ude af stand til at cykle eller køre bil

Annonce
Forsiden netop nu
Musik

Albumaktuelle, Lisa Smith: Der kan være en vis lettelse i at komme overens med, at det måske ikke bliver det samme igen

Annonce