Annonce
Vanløse

Så er reklameskiltet på Roskildevej på vej ned

Reklameskiltet på Roskildevej er taget ned. Foto. Chili Djurhuus

Måske husker du det mindst tre meter højre og 6 meter lange reklameskilt på Roskildevej, hvis lys bragede udover Damhussøen, når solen var gået ned? VanløseLIV gik ind i sagen i september, hvor det viste sig at reklameskiltet var ulovligt sat op, da der ikke er afgivet eller søgt byggetilladelse fra Kommunen.

Reklameskiltet blev slukket i oktober, og det har været på tale, at ejeren i sidste ende ville blive politianmeldt, hvis denne ikke fik styr på byggetilladelsen, som pågældende ikke havde søgt om.

I torsdags blev skærmen så taget, og nu står der kun et skelet af jern tilbage.

Og ifølge Københavns Kommune er skiltet er formodentlig pillet ned af ejeren selv.

- Vi kender ikke til årsagen til, at skiltet er pillet ned. Forvaltningen har haft sendt et varsel om påbud, men vi har ikke lavet en decideret politianmeldelse af skiltet, skriver Københavns Kommune i en mail.

Redaktionen har kontaktet ejeren af skiltet samt reklamebureauet, NXTmedia. Ingen af dem er vendt tilbage på vores henvendelse.

Sagen kort - om reklameskiltet

I oktober henvendte en læser sig til Vanløseliv fordi der stod et stort skilt på Roskildevej. Det viste sig at skiltet var ulovligt, da ejeren ikke havde søgt om byggetilladelse til reklameskiltet.

VanløseLIV har af flere omgange forsøgt at få kontakt med ejeren af grunden. Denne har henvist os til reklamebureauet, NXTmedia, uden at disse har svaret på vores henvendelser.

Under vores research viste det sig, at NXTmedia, havde fortalt deres kunder, heriblandt Altan.dk at skiltet var lovligt.

Skiltet blev slukket i oktober, da det ikke var lovligt at tage i brug, for der forelå en byggetilladelse. Derudover viste det sig at reklameskiltet overskred 'byggelovens grænse på 2,5 m for konstruktioner nærmere skel end 2.5 meter samt hegnslovens højdekrav på ikke over 1,8 m. i skel.' Hvilket med andre ord vil sige, at både byggeloven og hegnsloven også var overtrådt.

Altan.dk reklamerede på reklameskiltet, indtil vi fortalte virksomheden, at NXTmedia ikke havde en byggetilladelse. Det havde NXTmedia ellers fortalt Altan.dk at de havde. Altan.dk stoppede derefter deres samarbejde med NXTmedia. Foto. Chili Djurhuus
Reklameskiltet var tydelig at se om aftenen, når man var ved Damhussøen. Foto: Sarah Brøgger Kristiansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fornuftsægteskab giver mere liv på Asfalten

Corona

Pop-up testcenter åbner på Ålekistevej

Annonce