Annonce
Trafik

Så faldt DSB's hammer: Nu bliver der længere mellem togene

Jyllingevej station. Foto. Chili Djurhuus
Annonce

Selvom DSB's kunder i Vanløse nok havde håbet på, at DSB ville opgive planerne om at øge ventetiden fra 10 til 20 minutter fra stationerne; Jyllingevej, Islev, Peter Bangs Vej og Langgade, bliver det en realitet fra 14. december, hvor Frederikssundsbanen får en ny køreplan.

Da VanløseLIV skrev om det tilbage i august, var flertallet af dem der skrev kommentarer til vores Facebook-opslag utilfredse med den forstående forringelse af køreplanerne.

En af dem var Inge Andersen, der skrev i en kommentar:

- Ærgerligt! Ærgerligt! Ærgerligt! Bruger Jyllingevej station rigtig meget! Man vil så gerne ha' folk skal bruge det offentlige og lade bilen stå. Så vil jeg bare sige, at det er altså ikke lige måden at gøre det på, hvis det skal lykkes. Men det kan vel ikke komme som nogen overraskelse,  siger Inge Andersen, der længere nede skriver at hun ender med at tage bussen i stedet.

En anden er Signe Olsen Helweg, der var frustreret over de længere ventetider. I en kommentar skrev hun:
- Det bliver bare ikke rigtig brugbart længere. Jeg bor mellem Islev og Jyllingevej, så det bliver simpelthen for tungt og langsommeligt.

VanløseLIV svarer i en kommentar:

Hvad vil du så gøre i stedet? Hvad kommer det til at betyde for dig og dine eventuelt nærmeste?

- Ja, det bliver nok et valg mellem bil og en anden vej der kun inkluderer busser, der kører oftere, selvom turen egentlig er længere. Men hvis bussen ankommer til stationen lige når toget er kørt, bliver det lang tid at vente 20 minutter for at komme resten af vejen hjem. Også for mine børn, der har lange skoledage. Det er super ærgeligt, at man vælger at lave ændringer, der forringer brugen af de offentlige transportmidler. Måske bliver det hurtigt for folk ud af byen, men for mig bliver det et valg mellem et kvarter i bil eller - hvis alt flasker sig -  en halv time med det offentlige og realistisk nærmere tre kvarter - måske en time med det offentlige. Jeg cykler helst, men det er ikke altid muligt for mig, svarer Sine afsluttende.

Annonce

DSB: Togene kan ikke stoppe ved alle stationer

VanløseLIV har spurgt DSB’s informationschef Tony Bispeskov, hvordan det kan være, at DSB ikke har tilgodeset, de kunder der rejser fra stationerne Jyllingevej, Islev, Peter Bangs Vej og Langgade. Han udtaler:

- Når vi laver køreplaner er udgangspunktet at gøre det attraktivt for så mange som muligt.  Dog så vil der altid være nogle, der får fordele - andre ulemper. Og her har det været vigtigt for os at tilgodese flere end hidtil, svarer Tony Bispeskov og uddyber:

- Rigtig mange vil få hurtigere tog, flere afgange og bedre spredning af afgangene. Selvom om det ville være optimalt, kan togene ikke stoppe ved alle stationer - det ville give længere køretid. Derfor har vi besluttet at gøre det bedre for 90 procent af vores kunder, hvor de sidste ti procent får en længere ventetid, og det er kunderne på der rejser fra stationerne Jyllingevej, Islev, Peter Bangs Vej og Langgade.

Han siger afsluttende:

- Med den nye køreplan har vi forsøgt at få det bedste ud af de rammer, vi har til rådighed. Det har længe været et indtrængende ønske fra kunderne at opnå kortere rejsetid og en mere optimal spredning mellem afgangene, og vi har opnået begge dele for langt de fleste af vores kunder med den nye plan.

Linje C og linje H bytter plads

Som noget nyt kører linje C som hurtigtog mellem Frederikssund og Klampenborg seks gange i timen og linje H som stoptog mellem Ballerup og Østerport tre gange i timen.

Husum og Skovlunde får flere afgange

 Også Husum og Skovlunde får fordele af den nye køreplan. De får flere S-tog og hurtigere S-tog.
”Husum og Skovlunde får som noget nyt ni tog i timen, hvor af de seks er hurtigtog. I dag har de seks tog i timen, der standser ved alle stationer, så det er en kraftig forbedring,” forklarer Tony Bispeskov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Efterlysning

Efterlysning: Kender du, eller er du manden, der fik hjertestop på hjørnet mellem Finsensvej/Sønderjyllands Allé d. 9. juli?

Kunst

Særudstilling står i genbrugets tegn

Kunst

At finde skønheden i det grimme

Annonce