Annonce
Samfund

Søren har en gammel Nokia 2720: Der er mange, der ikke kan bruge sundhed.dk via deres telefon

Søren Hougaad. Foto: Stine Sigsgaard Hougaard
Når Danmark åbner igen skal man en negativ coronatest via sundhed.dk på sin telefon. Der er dog en del der ikke har en smartphone. En af dem er Søren Hougaard.

- Jeg har aldrig haft brug en smartphone, da jeg aldrig er på nettet. Og når jeg bruger min mobiltelefon, så er det til smser, eller når jeg taler i telefon, siger Søren Hougaad, der på nuværende tidspunkt, derfor ikke kan bruge sundhed.dk som coronapas fordi han har en Nokia 2720 (klaptelefon , red).

Hvad vil du så gøre nu?

- Ja, så må jeg jo printe ud, så jeg bevise, at jeg har en negativ coronatest, hvis jeg skal noget der kræver det, svarer Søren Hougaad, og slår fast at det for ham ikke bliver et problem, selvom han på nuværende tidspunkt har en gammel telefon.

Annonce

Hvad med de ældre?

Men han er bekymret for de ældre, der ikke har en printer, computer eller en smartphone.

- Hvad med dem, der ikke har en computer? De er altså lidt på den, sukker Søren.

Og ifølge vicedirektør i Ældresagen, Michael Teit Nielsen, har Søren en pointe.

- Der er ingen vej udenom, at regeringen må finde en løsning er noget af det første Michael Teit Nielsen siger, da vi spørger ind til problematikken.

Hvorfor?

- Fordi der skabes et a- og b-hold, hvor der er dem, der kan bruge det digitale, og dem der ikke kan.

- Et gammelt ordsprog siger. Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Kunne man forestille sig, at behovet for at komme ud, betød at de folk der ikke kan, anskaffer sig en telefon og lærer det?

- Nej, svarer Michael Teit Nielsen med det samme og fortsætter.

- Der er en stor gruppe der slet ikke er på nippet til at lære det her. Enten fordi de ikke magter det eller er utrygge ved det. Der er i andre sammenhænge fundet en løsning for de folk, der ikke er trygge ved at for eksempel modtage digital post, og det her burde der også komme en løsning på.

Hvor skal du bruge coronapas?

Frisørerne som åbner 6. april

Restauranter, cafér, teatre og biografer som åbner (som før corona) 6. maj.

21. maj, åbner de idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke allerede er åbnet. Desuden åbnes indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoo og legelande. Samtidig vil daghøjskoler og aftenskoler igen være åbnet for alle med coronapas.

Læs mere i Her er planen for genåbningen i dit lokalområde, og her er der krav om coronapas

Men når man først er vaccineret, så er der jo mulighed for at få tilsendt et vaccinebevis. Kan de ikke vente de måneder?

- Indtil du er vaccineret, skal du vise en negativ coronatest, der har en gyldighed på 72 timer. Og hvis du ikke har adgang til en printer eller telefon, kan du jo ikke fremvise det. Og det synes jeg er et problem, da alle ældre først er vaccineret, når vi kommer ind i maj. Og det er lang tid at gå og ikke kunne gå på restaurant eller til frisør, svarer han og slår fast, at der jo også er nogle der har sagt nej, eller som ikke kan tåle at blive vaccineret. Hvorefter han henviser til, at der findes ældre, der har været så svækkede, at man vurderede at de ikke skulle vaccineres.


Det principielt er helt urimeligt, at man har et a- og b-hold.

Michael Teit Nielsen


Hvad er løsningen?

- Det er et kompliceret spørgsmål, og Ældresagen har ikke en løsning, da det handler om praktik. Men det kunne for eksempel være borgerservice, der kunne yde en service, hvis de har kapacitet til det. Det er en kæmpe udfordring, og den skal løses, også selvom det i nogles øjne kun drejer sig om fem eller seks uger

Annonce

Økonomi, alder og ulighed

Men hvorfor kan de ikke bare vente?

- Fordi det principielt er helt urimeligt, at man har et a- og b-hold. Vi har alle lidt under coronakrisen. Der er så mange ting, vi ikke har kunne gøre, og specielt de ældre, fordi de er i risikogruppen, svarer Michael Teit Nielsen og siger afsluttende.

- Og det kan ikke passe, at ens rettigheder til at bruge samfundet afhænger af, om man har adgang til en smartphone, computer eller printer, siger han og henviser til, at der også findes mange socialt udsatte unge som ældre, der har så stram en økonomi, at de ikke har råd til en smartphone. Pludselig kommer det også til at handle om økonomi og ulighed, sukker han.

Tilbage i Vanløse sidder Søren Hougaard. Han har netop fået en brugt Iphone af sin svigermor.

Hvorfor har du fået den?

- Så det hele bliver lidt lettere i forhold til coronapasset, svarer Søren, som tager det nye tiltag et coronapas på Sundhed.dk med oprejst pande.

- Vi har jo altid skulle kunne vise en eller anden form for identifikation, nu bliver det bare også på en anden måde. Og hvis det er det, der skal tid, så tager jeg gerne imod en Iphone fra svigermor, siger ham og pointerer, at han håber at udfordringen bliver løst for dem, der ikke lige kan få en Iphone af sine nærmeste eller som ikke har styr på det digitale.

Vi har spurgt Sundhedsministeriet, hvad man skal gøre hvis man ikke har adgang til sundhed.dk via sin smartphone eller computer. De svarer i en mail.

- Der arbejdes på en konkret løsning, så borgere, der ikke anvender de digitale løsninger, på samme måde sikres en let adgang til at dokumentere en negativ test.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trafik

Synshæmmede Henrik er frustreret over ændret køreplan for S-toget på Islev Station: To ud af tre tog drøner lige forbi

Erhverv

Tvangsauktion af Kronen: Alt er fint

Kultur

Albumaktuelle, Lisa Smith: Der kan være en vis lettelse i at komme overens med, at det måske ikke bliver det samme igen

Annonce