Annonce
Spørg os

Kirsten fra Vanløse: Jeg ser med længsel efter det ur, der engang sad på jernbanebroen over Jernbane Allé

Kirsten Skjerbæk savner uret på jernbanebroen. Foto. Chili Djurhuus
Kirsten Skjerbæk skrev til os via 'Spørg Os' og spurgte om uret på jernbanebroen ved Vanløse Station kommer op igen. Vi har spurgt DSB.

- Jeg ser med længsel efter det ur, der engang sad på jernbanebroen over Jernbane Allé ud mod Frode Jacobsens Plads. Jeg kan se, at der stadig sidder en el-dåse på muren. Der er stadig et ur ud mod Vanløse Torv. Kommer det nedtagne ur op igen?

Jeg synes det er så rart lige at kunne kaste et blik op på det, når jeg er på vej til at nå et tog på stationen.

Sådan skriver Kirsten Skjerbæk til os via vores Spørg Os- funktion. Og da vi møder Kirsten, har hun talt med flere af sine venner om uret.

Annonce

Mobiltelefonen har taget over

- Alle dem jeg har talt med savner uret, siger hun, og forklarer at uret, for mindst to år siden, gik forkert, hvorefter det blev taget ned.

Men kan du ikke bare se klokken på din telefon eller dit armbåndsur?

- Jeg kan sagtens leve uden uret, men det er rart lige at se på op på uret og konkludere om jeg skal spurte efter toget, eller om jeg har tid til en kop kaffe, svarer Kirsten og smiler.

Efter vi har talt med Kirsten, har vi taget kontakt til både DSB og Banedanmark. Og det viste sig at jernbanebroen, hvorpå uret hang, tilhører Banedanmark, og uret tilhørte DSB.

Kirsten fortæller os, at imens, hun ventede på os, kom der en mand fra DSB som tog et billede, hvor det el-dåsen hænger.


Vi bruger hellere vores penge på andre faciliteter, som har værdi for vores kunder

Chef for Bygherre & Entreprise hos DSB, Niels A. Dam


Jeg nåede ikke at spørge ham, hvorfor han var der, før han var væk, fortæller Kirsten, som håber på, at hendes henvendelse til Vanløse.dk betyder, at uret nu kommer op igen.

Dog så var det ikke den nyhed som Chef for Bygherre & Entreprise hos DSB, Niels A. Dam, havde i ærmet, da vi fangede ham over telefonen.

- Vi fjerner alle ure på S-togsstationer, i takt med at de går i stykker, og vi sætter den ikke op igen.

Hvorfor gør I ikke det?

- I og med at der er information på skærmene og mange har realtid på deres telefon, så vurderer vi, at der ikke længere er et behov for urene. Vi bruger hellere vores penge på andre faciliteter, som har værdi for vores kunder, svarer Niels og forklarer, at det er en beslutning, der blev taget for omkring 10 år siden.

Så DSB mener ikke, at urene har en værdi for jeres kunder?

- Jeg tror det har meget med hvilken generation man tilhører. I dag bruger folk deres telefoner eller skærmen til at se hvad klokken er, siger han afsluttende og pointerer, at det for mange unge endda kan være svært at forstå at der er nogen der går med armbåndsur, siger han afsluttende.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trafik

Synshæmmede Henrik er frustreret ændret køreplan for S-toget på Islev Station: Jeg er ude af stand til at cykle eller køre bil

Erhverv

Tvangsauktion af Kronen: Alt er fint

Kultur

Albumaktuelle, Lisa Smith: Der kan være en vis lettelse i at komme overens med, at det måske ikke bliver det samme igen

Annonce