Annonce
Vanløse

Snart tidligere ejer af den Gyldne Okse: Jeg glæder mig til at tage i teatret igen

Camilla Hansen har solgt Den Gyldne Okse. Hun glæder sig til at få mere tid med sine børnebøern og gå i teatret. Foto. Chili Djurhuus
Indehaver af Den Gyldne Okse, Camilla Johansen, overdrager i midten af august nøglerne til de nye ejere. VanløseLIV har mødt hende til en samtale om hendes tanker bag salget.
Annonce

- Det er ikke bare at aflevere nøglerne. Der vil helt klart være et kæmpe savn. Meget af min identitet har jo været Den Gyldne Okse i næsten 14 år. Men jeg havde også et liv før Oksen, og det er det jeg skal finde frem nu, fortæller snart tidligere indehaver af Den Gyldne Okse og oprindeligt uddannet bygningskonstruktør, Camilla Johansen. I starten af august overdrager hun nemlig nøglen til de nye ejere.

Annonce

Mere tid med børnebørn og kultur

Camilla fortæller, at hun har arbejdet mellem 70 og 80 timer hver eneste uge. Og det er antallet af arbejdstimerne, der tungen på vægtskålen, da hun besluttede sig for at sætte Den Gyldne Okse til salg for et år siden.

- Hvis jeg skal have lidt år tilbage på arbejdsmarkedet, så er det nu fortæller Camilla Johansen, der ikke helt har besluttet, hvad hun nu vil lave.


Jeg glæder mig til at genoptage mit gamle liv, hvor der var plads til kultur - såsom at gå i teatret igen - og lave ting fredag og lørdag aften sammen med mine venner.

Camilla Johansen


- Kunne du ikke bare arbejde mindre?

- Så skulle jeg have startet med det. Det er jo mig, der er Den Gyldne Okse, så folk forventer også, at jeg er der, slår Camilla Johansen fast og fortæller, at hun glæder sig til den ekstra tid, det kommer til at give.

- Jeg glæder mig til at genoptage mit gamle liv, hvor der var plads til kultur - såsom at gå i teatret igen - og lave ting fredag og lørdag aften sammen med mine venner, der indtil nu har været rigtig søde til at komme til mig i restauranten, når de ville se mig. Men det er svært at slappe af, fordi jeg er jo på arbejde og skal være på, fortæller Camilla Johansen og smiler, da hun siger, at hun også glæder sig til endnu mere tid sammen med børnebørnene.

Annonce

Vil savne gæsterne

- Hvad kommer du til savne?

- Jeg vil savne alle de mennesker, jeg ikke kommer til at se mere, fordi jeg vores relation er bundet op på Den Gyldne Okse. Og alle dem jeg har fulgt gennem årene. For eksempel de børn der kom på Den Gyldne Okse som helt små med deres forældre, og som nu kommer og drikker bajer med deres far. Det er mange mennesker man møder, og mange forskellige mennesker. Så jeg skal også vænne mig til, at de relationer ikke er en del af mit liv længere, fortæller Camilla med et alvorligt udtryk i ansigtet, mens hun samtidig slår fast at hun er rigtig god til at slappe af, når hun har fri.

- Selvom det er spændende og inspirerende at møde så mange mennesker hver eneste dag, er det også hårdt at give så meget af sig selv hele tiden, fordi det ikke er 37 timer, men mellem 70 og 80 timer. Og det er jo ikke bare kontakten med gæsterne, det er også at have styr på restaurant og køkken.

- Ved godt du allerede har fået spørgsmålet, men kunne du så ikke bare have arbejdet mindre?

- Jo, hvis Den Gyldne Okse skulle have været en mainstream restaurant. Men spisesteder er der jo nok af i Vanløse, og da restauranten ikke lever af strøgkunder, vurderede jeg, at stedet havde behov for en identitet, men hjemmelavet mad og nærvær, forklarer hun og fortsætter:

- Den Gyldne Okse har haft fokus på helhedsoplevelsen, hvor der også var plads til, at børnene kunne tegne på papirdugene, og der blev jeg en del af den identitet, forklarer Camilla og siger, at hun umiddelbart ikke har planer om at starte noget nyt op igen.

- Og så har jeg jo en hund som de sidste år er blevet en delehund. Det kan også være, at jeg skal se lidt mere til den, siger hun afsluttende og smiler.

Hvis du vil have et sidste måltid på Den Gyldne Okse kan du nå det endnu. Restauranten åbner 28 juli og har sidste dag 12. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vanløse

Kattehalerne blomstrer på Damhusengen.

Damhusengeen

Vidste du at.....om Kærengen

SommerLIV

Tip til et dejligt sommerferie minde

Sorg

Jeg manglede et skema for min sorg

Vanløse

Musik i seniorklubben

Annonce