Stamgæst på værtshus: Jeg drikker mere under nedlukningen

Ligesom alt andet i Danmark er landets værtshuse lukket ned på grund af covid-19. Et af dem er Snoopy Bodega. Ifølge ejerne Stine og Søren Hougaad har det kostet dem 500.000 kroner. Men en ting er de økonomiske konsekvenser. En anden ting er de menneskelige konsekvenser som det har for deres stamkunder, der ser værtshuset som en del af deres familie.

- Mit netværk er blevet mindre fortæller Kenneth Christensen der, før corona lukkede Snoopy Bodega, gik forbi sit stamværtshus hver dag efter arbejde - og i weekenden.

- Og jeg ved, at mange af dem, der kom her hver eneste dag, nu sidder derhjemme, fortsætter han.

Han fortæller desuden, at han savner det samvær, som værtshuset giver ham.

- Jeg keder mig, og jeg er helt sikkert begyndt at drikke mere, og det ved jeg også at andre gør. I stedet for at mødes her og drikke et par øl, mødes nogle nu hjemme hos hinanden, og det gør at der drikkes mere end normalt, siger han og slår fast, at han også har kendskab til nogle af stamgæsterne nu, i stedet for at komme ned på stamværtshuset, sidder alene derhjemme og drikker.

Medindehaver af Snoopy Bodega, Stine Hougaard, nikker.

- Værtshuset er et sted, hvor man hjælper hinanden. Hvis der er nogle ældre, der ikke kan købe ind, hjælper nogle med det, og hvis der er andre udfordringer, løses det ofte også. Det er et helt fantastisk netværk. Og det netværk er der ikke mere. Hendes mand, Søren, supplerer.

- Desuden er turen ned på stamværtshuset manges eneste tur ud af lejligheden. Det er den tur der gør, at de får sig et bad, tager rent tøj på, får sat håret, kommer ud ad døren - og ikke mindst får talt med nogen. Den tur har de ikke længere.

- Man kan sige, at Snoopy Bodega er de ældres ungdomsklub. Det er her, de mødes og har et socialt samvær. For mange er det det eneste sted de har, og derfor frygter jeg, at det kommer til at give et efterslæb på den psykologiske front, forklarer Stine.

Er der stamgæster fra første nedlukning, som ikke kom, da I åbnede op igen?

Stine får et alvorligt udtryk i ansigtet, før hun svarer.

- Ja, der er folk, vi desværre ikke ser mere. Jeg ved ikke, om det skyldes corona, eller om de måske er begyndt at drikke mere, og derfor ikke kan overskue at komme herned mere, siger hun og forklarer, at mange af dem, der ikke kommer mere, var i risikogruppen.

Hvad er værtshuset egentlig for en institution?

- Vi drager omsorg for dem, der kommer her på en helt anden måde end man for eksempel gør på en café, svarer Stine og fortæller, at hvis en af stamgæsterne ikke kommer i en periode, så tager de kontakt til dem, hvis de kan skaffe deres telefonnummer.

- Og der er altid en hernede, der har nummeret, siger hun og smiler.

Kenneth smiler til Stine, og tager en tår af sin øl, han, i anledning af interviewet, har fået og ikke betalt for.

- Nogle gange kan I også være vores støttepædagoger- eller psykologer, når I står der bag baren, griner han.

Stine smiler.

- Vi bakker folk op og spørger ind til dem, fortæller Stine og bliver igen alvorlig i ansigtet, da hun fortæller, at hun flere gange er blevet ringet op af stamgæster, der desperate spørger om de ikke må komme ned og drikke en øl.

- Jeg må jo desværre sige nej, fordi vi har lukket. Og det går ondt. Rigtig ondt, fordi jeg ved, at de har et behov for kontakt, som de ikke får. Mange af dem er jo ensomme, og nu de bliver endnu mere ensomme.

Ifølge Kenneth er der to slags øl. Den selskabelig øl, også er der den ensomme øl.

- Den ensomme øl, bliver drukket derhjemme, og jeg frygter at flere og flere, netop fordi de ikke har andet netværk end værtshuset, ender med at sidde og drikke den ensomme øl i stedet for den selskabelige, siger Kenneth og fortæller at han ikke selv er ensom, fordi nogle af gutterne fra Snoopy Bodega nu kommer hjem til ham.

- Men jeg kender til mindst en der før kun drak øl på Snoopy Bodega. Nu drikker han også øl derhjemme.

Hvad er det værste ved nedlukningen.

- Mine weekender er klart de værste, siger Kenneth der arbejder som håndværker. Normalt har vi en aftale om at mødes kl 12 - 13, også kører vi hjem kl 15 -16. Det kan vi jo ikke mere, så det er nogle lange weekender

Hvad glæder du dig mest til?

- Hverdagen. Det at give en krammer og være sammen med gutterne igen. Der knyttes mange venskaber på et værtshus, og nu sidder vi hver for sig, og mange er ensomme, siger Kenneth afsluttende.