Annonce
Erhverv

The Walk In er blevet til Bofty: Jeg glæder mig til, vi åbner på mandag

Tina Wang, indehaver af Bofty. Foto. Privat
Efter at have fokuseret på onlinesalg, åbner Tina Wang nu endelig sin nye butik på Jernbane Alle: Bofty

Siden januar har den nye indehaver af lokalerne på Jernbane Alle 60, Tina Wang været klar til at åbne sine nye butik Bofty. I mandags åbnede den.

- Jeg startede som en webshop med interiør i maj, men da Christine (den tidligere ejer af butikken The Walk In, red) skrev, at hun lukkede, snakkede vi frem og tilbage, og jeg blev ret hurtig enig med hende og mig selv om at overtage butikken, fortæller Tina, der har været klar til at åbne siden første januar.

Hvorfor netop Jernbane Alle 60?

- Jeg synes, The Walk In var en hyggelig butik, og det var synd, at den ikke skulle føres videre. Derudover jeg synes, at der mangler små hyggelige butikker i Vanløse, hvor man kan få nogle lækre mærker uden at skulle bevæge sig væk fra Vanløse, svarer Tina og fortæller, at hun i lang tid har haft et særligt øje til Jernbane Alle, og egentlig bare ventede til det rigtige lokale dukkede op.

Annonce

Tøj og interiør

Bliver Bofty ligesom The Walk In?

- Ikke rigtig.  Udover tøj, sælger jeg også lysestager, vaser, håndklæder og små dekorationsting. Du ved, alt det der får dig til at føle dig hjemme.


Jeg ved godt, at det har været satset, men er Danmark heldigvis åbnet igen.

Tina Wang, indehaver af Bofty på Jernbane Alle 60


Bofty startede som en webshop. Hvorfor åbne en fysisk butik under corona?

- Jeg har arbejdet i butik hele mit voksenliv, og under sidste nedlukning, lukkede de små butikker ikke, så jeg havde ikke regnet med, at nedlukningen ville blive så stor og lang. Jeg ved godt, at det har været satset, men nu er Danmark heldigvis åbnet lidt igen, svarer Tina, der fortæller, at hun har oplevet stor lokal støtte.

Dog så er det ikke ligetil, og Tina fortæller, at hun har haft flere udgifter, end det hun har omsat for.

Hvad glædede du sig mest til inden du åbnede?

- Kontakten med kunderne, og det at kunne give en ordentlig kundeservice. Det er lidt svært over nettet, siger Tina, der fortæller, at de fleste af hendes kunder kommer fra hendes Instagram-konto. Tina åbnede i mandags, første marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Tvangsauktion af Kronen: Alt er fint

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kronen er sat på tvangsauktion: Gammel gæld har indhentet centret

Musik

Albumaktuelle, Lisa Smith: Der kan være en vis lettelse i at komme overens med, at det måske ikke bliver det samme igen

Annonce