Annonce
Sport

Vanløse IF i coronafrygt: Muligheden for at gøre noget ekstra forsvinder

Vanløse IF. Privat.
Hvert år plejer Vanløse IF at sælge 6000 julekalendere. Får de ikke solgt deres julekalendere, får det stor betydning for klubbens arbejde.
Annonce

Årets julekalendersalg i Vanløse I.F. er skudt i gang, men på grund af corona-pandemien er salget udfordret.

- Rigtig mange børn ville normalt sælge kalenderne til familiesammenkomster, bedsteforældre samt ved at stemme dørklokker. Men fordi det hele er aflyst, og nogle slet ikke ser deres bedsteforældre på grund af corona, er det virkelig en udfordring at få solgt vores kalendere i år udtaler, Pernille Hegelund som er frivillig træner og årgangskoordinator for årgang 2011.

Derfor har klubben tager nye midler i brug.

Annonce

Søger hjælp på Facebook

Pernille fortæller, at hun, ved flere lejligheder, har lagt mærke til, at folk i gruppen 2720 Vanløse har været hjælpsomme og gode til at støtte op om det lokale.

- Derfor tænkte jeg, at jeg kunne lave et opslag i gruppen.

I opslaget står der blandt andet.

- Hvis I har lyst til at købe en kalender og støtte et godt formål, så send mig en privat besked på messenger med adresse, så kommer vi gerne forbi og lægger den i jeres postkasse i bedste coronastil. Kalenderen koster 30 kroner og kan betales via mobilepay. Der er flotte præmier på højkant fra mange lokale butikker. 1. Præmien er for eksempel en computer til en værdi af 15.000 kr.  skriver Pernille blandet andet. Hun fortsætter.

- Det kan også være, at der sidder en lokal erhvervsdrivende, som har lyst til at købe en stak kalendere og forkæle sine medarbejdere, kunder eller klienter lidt ekstra op til jul.

Pernille skriver, at 10 kroner fra salget går direkte det hold fra Vanløse IF der sælger julekalenderen og at resten primært går til børne- og ungdomsarbejdet i klubben.

Hvis du undrer dig over, at de sælger kalendere i coronatid, fortæller Pernille, at arbejdet med kalenderen blev søsat i sommers, da alle tal var fine.

- Vi fik oplyst, at der ikke kom en anden bølge, og som frivillig forening er indtægterne vigtige for os.

Annonce

Mindre salg påvirker vores arbejde

Hvor mange kalendere plejer I at sælge?

- Omkring 6.000 kalendere og midlerne går til at forbedre vilkårene for børne- og ungdomsfodbolden ved for eksempel at købe ekstraordinært udstyr, udover bolde, kegler, toppe som kontingentkronerne går til, forklarer Pernille og fortæller, at sidste års julekalendersalg blandt andet gik til at indkøbe transportable tremandsmål, klubben kan tage med til træning på Damhusengen, hvor en del af børnene træner i sommerhalvåret på grund af pladsmangel på kunstbanerne ved stadion.

Pernille Hegelund sammen med sin søn. Foto. Privat

- Herudover blev der indkøbt en hoppeborg og en oppustelig fodboldbane, som det grundet corona desværre ikke har været muligt at tage i brug, men som, når det igen bliver muligt, kan bliver ved sociale arrangementer og hjemmebanekampe. Ting der bidrager til, at Vanløse I.F.  igen bliver samlingspunkt for lokalområdet, fortæller Pernille.


Personligt så jeg gerne at nogle af midlerne går til oprettelsen af en pulje, om forældre der ikke har råd til at deres børn kan deltage i arrangementer, kan søge tilskud. Dette så for at sikre, at alle kan være med.

Pernille Hegelund


Ifølge Pernille er det endnu ikke besluttet, hvad midlerne fra årets salg skal gå til.

- Personligt så jeg gerne at nogle af midlerne går til oprettelsen af en pulje, om forældre der ikke har råd til at deres børn kan deltage i arrangementer, kan søge tilskud. Dette så for at sikre, at alle kan være med, siger Pernille og fortsætter.

- Selvom vi bor i et lokalområde med rigtig mange ressourcestærke familier, må vi ikke glemme, at der stadig er familier for hvem midlerne er små.

Hvad sker der, hvis I ikke får solgt alle jeres julekalendere?

- Så mister vi en del af muligheden for at gøre noget ekstra for børn og unge i klubben. Herudover lærer julekalendersalget børnene, hvad det vil sige at bidrage til fællesskabet. Og det styrker fællesskabsfølelsen omkring klubben. Det synes jeg er vigtigt, særligt i en tid vi, hvor der ofte er mere fokus på individet end på fællesskabet, siger Pernille afsluttende.

Hvis du vil købe en julekalender, kan du kontakte Pernille Hegelund via Messenger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Annonce
Forsiden netop nu
Vanløse

Vanløses Ønsketræ vokser igen

Vanløse

Vanløse Torv: Det flyder med mundbind

Navne

En personlighed stopper efter 40 år

Annonce