Annonce
Samfund

Winnie og Kaj fejrer krondiamantbryllup: Her er opskriften på et langt og lykkeligt ægteskab

Kaj og Winnie Lorenzen fejrer krondiamantbrullup 14. april. Foto. Chili Djurhuus

Det var kærlighed ved første blik, da Winnie tilbage i 1955, så Kaj til et bal i ungdomsklubben på Klingseyvej.

- Jeg tænkte med det samme; 'Ham der, skal jeg have fat i', fortæller Winnie Lorenzen, om mødet med Kaj. Kaj var hendes første kæreste, de blev gift med kongebrev 14. april 1956. Winnie var 17 år, og Kaj var 19. Og Kaj er stadig den eneste ene.

Siden har Winnie og Kaj, på henholdsvis 82 og 84 år, fået to børn, tre børnebørn og to oldebørn, med et ekstra oldebarn på vej.

Annonce

Hvad er opskriften på at være sammen så mange år?

- Vi har ikke siddet lårene af hinanden, svarer Kaj Lorenzen og kigger kærligt på Winnie, der smiler tilbage. Winnie supplerer.

- Selvfølgelig har vi haft vores op- og nedture, ligesom alle andre. Men vi har altid kunne finde ud af det, fortæller Winnie.

- Og vi er aldrig gået i seng sure. Der har altid været et lille kys godnat, og så plejer det at gå, smiler Kaj.

- Vi har også rejst meget. Da vi blev pensioneret, var vi de første 12 år tre måneder om året i Thailand  og derudover har vi været på mange dejlige vandreture sammen, fortæller Winnie.

I ser forelskede ud. Hvordan holder man gnisten efter så mange år?

- Vi går og nusser, smiler Winnie, der boede i Vanløse, da hun mødte den unge Kaj fra Frederiksberg. Winnie og Kaj har i alle 65 år boet i Vanløse, og de har ingen planer om at flytte væk fra deres elskede bydel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce