Annonce
Vanløse

Winston på syv år samler ind til Syriens coronaramte børn

Winston på 7 år er FDFer i FDF K19 – Vanløse, og i disse dage gør han gode gerninger for at støtte Danmarks Indsamling 2021. Foto: Susanne Harper
Frem til sjette januar gør Vanløses FDFere gode gerninger for andre og hjælper samtidig coronakrisens børn i Syrien.

Hjælper med opvasken, læser højt for sin lillesøster, sender en hilsen til det lokale plejehjem eller samler skrald i naturen. Det er nogle af de gode gerninger, børnene i FDF K 19 – Vanløse udfører i disse dage.

Udover smil og taknemmelighed får børnene også mulighed for at hjælpe andre børn, der er hårdt ramt af coronakrisens følger, i Syrien.

Det hele sker som en del af projektet 'Gode gerninger', der er et samarbejde mellem DR Ramasjang, FDF, Friluftsrådet og landets biblioteker. Gennem 'Gode gerninger' kan børn og unge over hele landet registrere deres gode gerninger på www.godegerninger.nu, og for hver god gerning donerer Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling 2021.

Annonce

Sjovt at hjælpe andre

Winston på 7 år er tumling i FDF K19 – Vanløse. De seneste to uger har han lavet gode gerninger og delt dem med sine patruljekammerater, når de hver torsdag aften mødes til online FDF via Zoom. Og der har været nok at se til for Winston og hans venner, for det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for de gode gerninger.

- Jeg har hængt fuglefoder op, og jeg har hjulpet min mormor med at købe ind. Og så har jeg også Facetimet med min mormor, fortæller Winston, og fortsætter.

- Faktisk ville jeg også havde bagt en kage til min nabo. Men det fik jeg ikke gjort, tilføjer han eftertænksomt.

Også Winstons mor, Susanne Harper, ser flere gode ting ved FDF K 19 - Vanløses engagement i projektet ’Gode gerninger.’

- Jeg synes, der er en fin læring for børnene i det at hjælpe andre børn, der har det svært, siger Susanne Harper, og fortæller at de gode gerninger samtidig er en nem aktivitet at passe ind i en hjemsendt hverdag.


Vi ser en stærk værdi i, at børn i Danmark engageres i aktuelle globale temaer og får en øget opmærksom på, at der er mennesker andre steder i verden, som har brug for hjælp.

Hanna Line Jakobsen, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden.


- Børnene kan gøre det hele selv og mange gode gerninger kan laves på afstand, fortsætter hun.

Winston er hellere ikke i tvivl om, hvorfor det er sjovt at gøre gode gerninger.

- Fordi man kan hjælpe andre, siger han.

Kredsleder for FDF K 19 – Vanløse Emil Gaarde, ser projektet som en kærkommen lejlighed til at skabe nye og coronavenlige aktiviteter.

- En del af FDFs ambition er, at børn og unge i FDF får lyst til at hjælpe andre og mod til at gøre en forskel i den verden, vi lever i, siger han og siger afsluttende.

- Børnene gør både noget aktivt selv, og de oplever at det, de gør, faktisk har en virkning, når de tjener penge til et godt formål. Og man er jo aldrig for ung til at gøre noget godt for andre.

Og det er også grunden til at Novo Nordisk Fonden støtter op om projektet.

- Vi ser en stærk værdi i, at børn i Danmark engageres i aktuelle globale temaer og får en øget opmærksom på, at der er mennesker andre steder i verden, som har brug for hjælp – og at børnene oplever, at de gennem deres handlinger kan være med til at hjælpe andre i nød, siger Hanna Line Jakobsen, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden.

Projektet ’Gode gerninger’ løber frem til lørdag den 6. februar.

Du kan støtte Danmarks Indsamlingen her eller registrere din gode gerning her, også donerer Novo Nordisk Fonden 20 kroner per gerning.

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation.

FDF K 19 – Vanløse er med sine snart 103 år en af Vanløses ældste foreninger for børn og unge. Samtidig er kredsen Danmarks største af sin slags med ca. 300 medlemmer.

FDF K 19 – Vanløse holder FDF-møde hver torsdag fra kl. 18:30-20:00.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fornuftsægteskab giver mere liv på Asfalten

Corona

Pop-up testcenter åbner på Ålekistevej

Annonce