Annonce
Ugeavisen Varde

Året der gik i Varde Kommune - fra A til Å

2021 er snart forbi. Vi har lavet nogle punktnedslag på, hvad vi har skrevet om i løbet af året. Grafik: Lean Poulsen Frosch
Lige om lidt skriver vi 2022. Her har du et tilbageblik på 2021, som det tog sig ud i Ugeavisen Varde. 28 punktnedslag - et for hvert bogstav i alfabetet. Vi skrev naturligvis mange flere historier om spændende mennesker, nye forretninger, aktive foreningsliv og meget mere. Alle sammen fra Vardes centrum til det yderste af kommunen. Og vi lover, vi gør det igen til næste år...


Arnbjergpavillonen – Det blev det nye navn på det legendariske Hotel Arnbjerg, da Annemette og Casper Rosendahl overtog forpagtningen af stedet i marts 2021. To måneder senere, i maj, blev dørene slået op til et komplet istandsat hotel.- For os er hotelbranchen en livsstil, hvor hele familien skal være med. Vi kommer til at bruge mange timer på vores arbejdsplads, og derfor et det vigtigt, at der også i et eller andet omfang er plads til børnene, sagde Casper Rosendahl dengang.Han og Annemette har døtrene Lærke, Lykke og Line, som også var med i processen, da hotellet blev sat i stand. Arkivfoto: Malene Wonsbek
Boligmarkedet har været helt vildt fantastisk set med sælgers og ejendomsmæglernes briller. Alene i Varde Kommune er huspriserne stedet med 17 procent i løbet af 2021. Dermed er priserne steget mere end landsgennemsnittet, som hedder 12 procent. Det tager cirka 50 dage mindre at komme af med sommerhuset i Varde Kommune end for et år siden, idet salgstiden er faldet med 30 procent. Og salget af sommerhuse fortsætter med at stige i Varde Kommune, selvom det faktisk er begyndt at falde på landsplan, fortæller Boligsidens presseafdeling. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Corona satte sit præg på 2021 ligesom på året før. De første 2 måneder af 2021 var detailhandlen lukket ned, forenings- og kulturlivet i yderligere tid, og først i september måned var corona ikke længere anset for at være en samfundskritisk sygdom. Det ændrede sig så igen allerede 11. november, hvor Folketingets epidemiudvalg atter klassificerede den som sådan. Vaccinationer od corona begyndte allerede i slutningen af 2020. I Varde er indtil videre 77,3 procent færdigvaccinerede og små 20 procent har fået første revaccination. Det er nogenlunde på linje med landsgennemsnittet. Målet, for at opnå flokimmunitet, har flyttet sig, efterhånden som mere smitsomme varianter har vist sig. I dag er målet således 85 procents vaccinetilslutning. Illustration: Lean Poulsen Frosch
Det gik godt for Nicolai Heiselberg. Kun 15 år gammel, men alligevel på vej mod stjernerne inden for speedway i Danmark. Han er netop blevet udtaget til U19-landsholdet i en meget und alder, og derudover er han blevet belønnet med en flerårig kontrakt. Til dagligt kører han speedway i Outrup, hvor han har kørt, siden han var helt lille.Region Varde Elitesport er naturligvis begejstrede over klubbens unge håb.- Han er et kæmpe talent, og hans muligheder er enorme. Han kan nå langt, for han er så rolig og afbalanceret som kører, hvilket er atypisk for en ung kører som ham. Han kører mod andre, der mere rutineret på papiret, men han kan bare nogle ting, som er imponerende, fortæller Thomas Valsted. Foto: Martin Jørgensen
Ellas Coffeeshop i Vestergade i Varde skiftede ejer 1. juni. Else Tychsen og Tina Christensen købte den populære cafe af Sisse Ingeberg, som under coronanedlukningen fik tid til at tænke over livets prioriteter. Og hun kom frem til, at hun gerne ville have mere tid til blandt andet at være mormor. Ellas Coffeeshop åbnede i 2016, og i dag kører den videre med Else Tychsen og Tina Christensen ved roret. De to kendte i øvrigt slet ikke hinanden, før de kastede sig ud i cafe-eventyret sammen. Foto: Malene Wonsbek
Foreningslivet led stort under coronanedlukningerne. Og så i Varde, hvor godt 8,5 procent af medlemmerne i idrætsforeningerne, der er faldet fra i løbet af coronaåret 2020, og eftersom det var lukket ned de første mange måneder af 2021 også, var det først efter sommerferien, der begyndte reelt at være gang i den igen.- Foreningslivet har siden sommerferien været genåbnet uden restriktioner. Vi afventer medlemsindberetningen for 2021, før vi kan konkludere på tal og fakta. Vores indikationer fra foreningerne er meget forskellige, nogle er godt i gang igen, mens andre fortsat mangler medlemmer i forhold til tidligere, siger Birthe S. Kristensen, direktør for DGI Sydvest. PR-foto
Gennem hele efteråret har kulturlivet i Varde fået et større boost, efter Arnbjergs Polyfonen slog dørene op. Her har Rasmus Tantholdt, Kirsten Siggaard, Poul Potts og andre store navne gæstet én af Vestjyllands nu største scener, og folkene bag har da også store forventninger til satsningen, der har været en stor millioninvestering.- Vores publikum ved godt, hvad de vil have. Og når de træder indenfor kommer de også til at se, at det ikke bare er for sjov, at vi har skabt dette sted. Der er brugt gode materialer over det hele lige fra træsorten i baren til lydkvaliteten på scenen, siger Casper Rosendahl. Foto: Martin Jørgensen
Handelslivet i Varde fik ny chef. Det blev 56-årige Malene Wonsbek, der kom ind på posten. En rigtig Varde-pige, der er født og opvokset i byen, og som har haft base i Ry, Spanien og på Ærø, inden hun vendte tilbage for godt ti år siden. Inden hun blev handelschef, arbejdede hun som journalist på Ugeavisen Varde. Foto: Henrik Reintoft
I år har 7-kanten fået ny formand. Det skete tilbage i februar, da Jan Wessel Rasmussen blev valgt som foreningens nye mand i spidsen. Den 49-årige nordsjællænder, der i store dele af sit voksne liv har boet i Varde – nu Sig – er glad og optimistisk om fremtiden. Det selvom foreningen har oplevet et faldende medlemstal på grund af corona, så tror han på, at det nye teater- og kulturhus kan være med til at øge interessen for det vestjyske amatørteater. Foto: Martin Jørgensen
Juniorbagedysten løb af stablen på DR TV i begyndelsen af året. Det var blandt andet med deltagelse af 12-årige Andreas Elkjær Lund fra Nr. Nebel. Andreas røg ud inden finalen, men han skaber stadig de flotteste kager, man kan forestille sig, og han viser dem frem på sin instagramprofil, mit_kageunivers_. Foto: DR
KV21 blev som altid spændende. Mads Sørensen og resten af Venstre endte med at løbe med borgmesterkæden, mens Konservative og Steen Holm Iversen endte med en lang næse udenfor forhandlingslokalet. I stedet blev Socialdemokratiet en del af den konstituering, der pegede på den tidligere minkavler som Varde Kommunes borgmester. I dagene efter blev også Kristendemokraterne og SF en del af en bredere aftale. Valgets helt store stemmesluger blev Søren Laulund. 1365 af sin slags, og det var medvirkende til, at Socialdemokratiet snuppede seks mandater. Foto: Michael Svenningsen
Lin Feng og Gong Yao Yan har gennem flere år drevet to restauranter i Varde. Restaurant Big World og Kong Svends Bøfhus. I april omdannede de Kong Svends Bøfhus til Vardes første sushirestaurant, Kaito Sushi. Under nedlukningen havde de nemlig opdaget, hvor vilde med sushi, folk i Varde og opland egentlig er, og derfor valgte de at sadle om fra bøffer til fisk. En beslutning, der var nogle år undervejs.- Men så blev vores takeaway-sushi så populært, at vi godt kunne se, at tiden var inde til, at vi tog springet, sagde Lin Feng til avisen i april.Foto: Christine Aagaard-Kragh
Mads Østergaard Kristensen, 23-årig cykelrytter fra Varde, var på alles læber i sommer, da han kørte som en drøm i PostNord Danmark Rundt. Mads var lige ved at tage en af sin karrieres største sejre, da han var med helt fremme på fjerde etape. Men kæden røg af til stor skuffelse både for ham selv og for mange fans. Mads Kristensen kører for Danmarks største cykelhold, Team ColoQuick Cycling, men begyndte sin interesse for cykelsporten i Varde Cykelklub.Foto: Morten Nielsen
Ny lægepraksis er noget, mange steder sukker efter. Det blev realiteten i Varde Syd, hvor Lægerne Hjertestien slog sig ned i en del af det gamle hjertecenterbyggeri. Her er det den 44-årige læge Rikke Kaae Munch, sygeplejerske Tina Borg og bioanalytiker Pia Schultz, der har været i spidsen for at få startet den nye praksis op. Det er drømmen at få ansat flere både læger, sygeplejersker og andre faggrupper, når patientgrundlaget er på plads. - Vi ser rigtig gerne, at det på sigt kan udvikle sig til at blive et sundhedscenter. Allerede nu er der både Center for Sundhedsfremme, blodprøvetagning, lægevagtslokale og øre-, næse-, hals-klinik, og jeg håber da, at vi kan få endnu flere faggrupper ind, så vi kan sparre med hinanden og trække på forskellige fagligheder, sagde Rikke Kaae Munch til avisen i oktober måned. Foto: Martin Jørgensen
Onlinehandel blev for alvor en stor ting for mange under coronanedlukningen af handelslivet i årets første måneder. Mange havde prøvet sig frem med succes allerede under nedlukningen i foråret 2020, og således valgte mange butikker helt naturligt at give den gas på de sociale medier for at holde gang i forretningen. Både for egen overlevelse og til glæde for kunderne.- Ingen tvivl om, at butikkerne har lært meget i hele det her forløb. Og jeg håber og tror også, at mange har fundet nye muligheder for for eksempel onlinesalg og sociale medier, som er kommet for at blive. Der er simpelthen fundet flere strenge at spille på, og her har vores medlemmer været virkelig gode til at hjælpe hinanden, sagde daværende formand for Varde Handel, Gertie Baungaard Gorzelak, til avisen i begyndelsen af marts, da handelslivet fik lov til at åbne delvist igen.Foto: Christine Aagaard-Kragh
Pølsevognen på Torvet i Varde lukkede. Efter indtil flere forpagtere gennem de få år, den har ligget på Torvet, sagde den seneste, Kent Hansen, farvel i foråret 2021. Udfordringen var især manglende kunder på grund af coronanedlukningen, men også de kommunale krav om åbningstiderne var medvirkende årsag til opsigelsen, forklarede Kens Hansen til avisen i april måned. Siden har pølsevognen stået tom. Sidenhen er der dog kommet nye ejere. Henning Möller har overtaget stedet, og han vil føre tyske traditioner ind på Torvet i Varde i håbet om, at de lokaler og turister vil tage det nye koncept til sig. Foto: Jacob Schultz
Qua det store fokus på Esbjerg fB i løbet af sommeren 2021 på grund af klubbens mange skandalesager i forbindelsen med ansættelsen af den tyske træner Peter Hyballa, kom der meget fokus på holdets mange unge spillere. Den bold greb vi her på mediet, men vi gik udenom de mange interne problemer i klubben og satte i stedet lys på tre af de helt unge håb fra Varde Kommune, som har taget turen ind til Gl. Vardevej i Esbjerg for at prøve lykken af som elitesportsudøver. Det drejer sig om Nikolaj Lund, Kalle Bjerregaard og Gustav Jensen fra helholdsvis Outrup, Horne og Næsbjerg. Her er det Nikolaj Lund på billedet. Foto: Martin Jørgensen
Restaurationslivet på Torvet i Varde har i efteråret 2021 fået to tomme adresser. Både Rådhuscaféen og Aunt Betty har forladt handelsbyen, hvilket åbner op for, at nye ejere kan tage over og starte egen restaurant, café eller noget helt tredje. Det er Vardes måske mest centrale beliggenhed, og lokalerne hos Aunt Betty er i folkemunde bedre kendt som Sillasens Hus, der er byens ældste. Foto: Martin Jørgensen
Sexlegetøj blev der solgt masser af i Varde i 2020, kunne vi fortælle om i en historie i januar måned. Sådan har det også været i 2021, hvor salget af sexlegetøj i Varde ifølge Rune Kjelsmark fra webshoppen Sinful, som er Skandinaviens største, er steget med 20 procent sammenlignet med året før. Det mest populære produkt i 2021 er uden sammenligning sexhoppens julekalender, men også glidecreme er der købt litervis af i Varde. Faktisk mere end 30 procent i forhold til året før. PR-foto: Sinful
Talent i Varde er der nok af. Varde IF's fodboldkvinder sikrede sig muligheden for at spille med om oprykning til landets bedste fodboldrække. Melissa Mortensen blev dansk mester i boksning i en alder af blot 19 år. Lisa Maria Sørensen fra Janderup sikrede sig guld i taekwondo i sin vægtklasse. Motor GT-køreren Christian Sørensen fra Varde var meget tæt på at sikre sig DM-titlen og sådan kunne man næsten blive ved.Igen og igen viser Varde, at de ikke kun er med for sjov. De har idrætsudøvere, der i flere sportsgrene skaber flotte resultater. Foto: Michael Svenningsen
Underholdning i stor stil. Det var, hvad Varde Sommerspil 2021 var. ”Fyrtøjet, en gnist i Andersens liv” blev opført på friluftscenen i Arnbjerganlægget. Omsider, fristes man til at sige, for stykket var et helt år forsinket, fordi det blev udsat på grund af coronarestriktionerne i 2020. Godt 25.000 publikummer lagde vejen forbi Varde for at se stykket. Næste år er det Andrew Lloyd Webber musicalen ”Jesus Christ Superstar”, der er årets sommerspil. Det er anden gang, den opføres som sådan. Første gang var i 1988. Foto: Jacob Schultz
Varde Garten fik ny bestyrer. Louise Sihm Kloster fra Oksbøl, og hun stillingen efter Casper Rosendahl, som sammen med fru Annemette blev forpagterpar på Arnbjergpavillonen. - Jeg var egentlig slet ikke jobsøgende, for jeg var glad og tilfreds i mit job som eventkoordinator ved ECH Park i Esbjerg. Men når drømmejobbet så pludselig dukker op, så var jeg nødt til at søge, sagde Louise ved tiltrædelsen til avisen. Varde Garten ligger i hjertet af Varde og åbnede i 2018. Stedet byder både på kunsthave og lækker mad og drikke. Foto: Malene Wonsbek
Winnie Nørskov Jensen nåede lige akkurat at åbne sit nye spisested Biizar på Nordre Boulevard, inden landet atter blev lukket ned til jul 2020. 18. december nærmere bestemt åbnede hun stedet, så Biizar har lige kunnet fejre 1-års fødselsdag. ”Det er gået fortrinligt, selvom det var en kaotisk start. Der var ligesom kun McDonalds og os, lige da vi åbnede, så vi fik travlt fra starten med at lange ting ud af den lille luge, siger Winnie Nørskov Jensen, som løbende skifter ud på menuen. ”Folk kan jo ikke spise det samme hver dag. Foto: Malene Wonsbek
Xylofon, trommer, guitar, sang, you name it. Musik & Billedskolen i Varde fyldte 40 år og markerede det med en række koncerter i byen gennem hele september måned. Siden 1981 har Varde Kommune haft en kommunal musikskole med undervisningstilbud til kommunens borgere."Alle børn skal have mulighed for at spille,” er mottoet, og gennem årene har Varde Musik og Billedskole sendt 65 af sine elever videre til en uddannelse indenfor musikkens verden. Foto: Jacob Schultz
Yndlingsaktivitet, når kalenderen hedder slut oktober er at stimle mod Varde Sommerland, hvor der er halloween-aktiviteter for store og små. I år var ingen undtagelse. Flere tusinde mennesker i alle aldre havde taget turen ud i mørket for at opleve gys i alle afskygninger. Det er NaturKulturVarde, Varde Bibliotek, 7-kanten, Varde Park Løb, Sommerlandslauget, Ungerådet i Varde Kommune samt Varde Håndboldklub, der er med til at arrangere halloween i Varde Sommerland. PR-foto
Zoom kan bruges til meget, fandt vi ud af. Således også til bingo ballade, som Ugeavisen Varde inviterede til tre gange i vinterferien, hvor mulighederne var begrænsede på grund af nedlukningen. Virksomheder, forretninger og kulturinstitutioner fra hele Varde Kommune bakkede flot op om initiativet, som Ugeavisen afviklede i samarbejde med Varde Handel og ProVarde. PR foto
Ændringer skulle der til hos Larsens Blomster. Den lille blomsterforhandler valgte at afbryde samarbejdet med Interflora.Der har været et alt for højt arbejdspres omkring højtiderne, og derfor har vi truffet beslutningen om at ophøre samarbejdet, siger Helle Moslund, ejer af Larsens Blomster og tilføjer:- Vi har haft alt for travlt med at servicere Interflora, og det har fjernet fokus fra vores trofaste og loyale kunder, som kommer i butikken. Det vil vi lave om på nu.I stedet er forretningen gået egne veje og har fået nye lokaler i Søndergade 41. Foto: Martin Jørgensen
Øllet flyder fortsat i fustagerne på adressen Torvet 8. Adressen er for mange kendt som Havana, men i september, da nattelivet atter fik lov at åbne helt, slog de to venner Mathias Mortensen og Niels Larsen dørene op til det gennemrenoverede diskotek Lyst. De to er gamle gymnasiekammerater, og i januar 2020, få måneder før corona brød ud herhjemme, købte de Havana Varde. Imens corona-restriktionerne havde lukket branchen ned, valgte de to at lave alt om. Det er i dag endt ud i et helt nyt diskotek, som de kalder Lyst - Bar & Diskotek. Foto: Morten Nielsen
Årets juleaften er for mange en helt speciel aften i selskab med venner og familie. Det er dog ikke alle, der er så privilegerede. Netop derfor står Tove Christiansen og resten af ”Fra alle os til alle jer” for en hyggelig aften i Warwiks lokaler med mad fra Krææs. Det er sjette gang, at foreningen har arrangeret en aften, hvor der skal gøres op med ensomhed. I år har det været anderledes på den måde, at arrangementet ikke blev afholdt hos Café Paraplyen. Det var et ønske fra bestyrelsen for at nå ud til den oprindelige – og bredere – målgruppe. Foto: Martin Jørgensen



Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

For Mie og Betina er hjemmearbejdspladsen kommet for at blive - også efter corona

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Eksperter: Sådan skal du køre i glat føre

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Kom indenfor i Trine og Flemmings hyggelige hjem: Et hjem i konstant flow - og med plads til alle

Ugeavisen Varde

Landstrygerne inviterer til vintertræningstur

Ugeavisen Varde

Gamle veninder afprøver ældremad: Søs er klar – Mary sætter en ære i at klare sig selv

Ugeavisen Varde

Det er en kold tid …

Ugeavisen Varde

På tur med detektorfolket - drømmen om Danefæ

Ugeavisen Varde

Per Ottosen udstiller malerier i Center for Sundhedsfremme

Ugeavisen Varde

Tandlægeklinik i Varde har travlt - for det er svært at lokke nye tandlæger til

Ugeavisen Varde

Ernæringseksperter: Disse tendenser vil præge kosten i 2022

Ugeavisen Varde

Sygeplejersken Nanna har taget springet fra akutafdelingen til skønhedsklinikken

Ugeavisen Varde

Invester i dit kærlighedsliv

Ugeavisen Varde

Hack dit nervesystem med din vejrtrækning

Ugeavisen Varde

Uventede problemer lurer på årets skiferie

Ugeavisen Varde

Ruth kom til Mejls som husbondafløser og blev der i 30 år

Ugeavisen Varde

Søg nu: Feriehusudlejer spreder sol og millioner til lokale projekter

Ugeavisen Varde

Standser dit hjerte er hjælpen nær: Boligselskabet Filsø investerer i hjertestartere

Ugeavisen Varde

Lokale kunstnere og musikere efterlyses til Tambours Have

Ugeavisen Varde

Danske Bank i Varde skrumper igen

Ugeavisen Varde

Skål for middelmådigheden

Ugeavisen Varde

Der er taget skridt mod nyt liv, efter forretningen pludselig lukkede: Ejer af tomt butikslokale har tidligere udviklet butikker

Ugeavisen Varde

Dette trick får tørt brød til at smage næsten nybagt

Ugeavisen Varde

Sådan går det forsamlingshusene i Varde Kommune: 150.000 kroner uddeles - men ikke alle får glæde af den økonomiske håndsrækning

Annonce