Annonce
Ugeavisen Varde

Økokongens opfordring: Rigtige mænd laver selvfølgelig deres egne grillpølser

 - Rigtige mænd laver selvfølgelig deres egne grillpølser, siger Casper Rosendahl, bestyrer af Varde Garten og Von Lügenhals. Foto: Malene Wonsbek
Der er både blær og ægte urkraft over at kunne servere hjemmelavede grillpølser – især hvis det er manden, der laver det hele. Økokongen, kok og restaurantbestyrer af Von Lügenhals, Casper Rosendahl, kommer her med en sommerudfordring til mændene.
Annonce

Varde: - Hjemmelavede grillpølser er alle anstrengelserne værd. De smager fantastiske, man kan blande farsen med lige præcis de krydderier, man selv bedst kan lide. Men vær forsigtig, hvis du vil have ost i pølserne, for ost udvider sig i varme, og så kan tarmen sprænge, siger Casper Rosendahl.

Trin for trin guider han ugeavisens læsere igennem en mulighed for at lave grillpølser, uden at man skal investere i den store maskinpark.

Farsen, der består af 40 procents hakket oksekød og 60 procents hakket svinekød blandes med krydderierne. Løg, krydderurter samt krydderier blendes og kommes i farsen, som æltes godt igennem med hænderne og stilles på køl. Det er lettest at arbejde med farsen, hvis den er godt afkølet. Foto: Malene Wonsbek
Fåretarmen købes hos en slagter. Klip i passende længder 25-30 centimeter og bind en knude i den ene ende. Foto: Malene Wonsbek
Brug tyl og sprøjtepose. Fold sprøjteposen, så er det lettere at få farsen i posen. Foto: Malene Wonsbek
Casper bruger to tyller – én har han sat på tarmen, én har han i sprøjteposen. Klem farsen ind i pølsetarmen. Foto: Malene Wonsbek
Hvis farsen er for tyk og processen bliver for besværlig, så brug en tyl med større åbning eller kom lidt mere vand i farsen. Alternativt kan man være to, når man skal have klemt farsen ind i tarmen. Foto: Malene Wonsbek
Første grillpølse klar. Luk med en knude. Foto: Malene Wonsbek
Kom grillpølsen i varmt vand, der simrer lige under kogepunktet, i cirka fire minutter, så farsen kan sætte sig. Når pølsen flyder i vandet, er den færdig og klar til grillen. Pas på ikke at have pølsen i vandet for længe, for så kan den sprække. Foto: Malene Wonsbek
Grillpølserne steges på panden eller på grillen. De ligner måske en medisterpølse, det er fordi Casper ikke bruger farvestoffer. Før grillpølserne steges, kan de holde sig i køleskabet ved 4 grader i cirka fire dage. Foto: Malene Wonsbek

- På kokkeskolen lærte vi denne simple teknik – med tyl og sprøjtepose, og det fungerer. Jeg ville nok blive lidt træt, hvis jeg skulle lave 50 pølser, indrømmer 31-årige Casper Rosendahl, der er uddannet kok ved Nymindegab Kro.

Casper Rosendahl

Casper Rosendahl

2009: Uddannet kok ved Nymindegab Kro

2009-1018: Bestyrer Henne Mølle Å Badehotel

2019-2020: F og B Chef Hotel Britannia i Esbjerg

2020: Bestyrer og restaurantchef i Varde Garten og Von Lügenhals

Har egen blog på Facebook, Instagram og YouTube under navnet ”Økokongen”, hvor han giver gode råd. Der er tips og tricks til madlavningen, opskrifter og ideer til, hvordan man dyrker en grøntsagshave.

Annonce

Opdraget til økologi

Siden 22. juni i år har Casper Rosendahl været ansat som bestyrer og restaurantchef i Varde Garten og Von Lügenhals. I fritiden bruger han kræfter på sin egen madblog, hvor han i al beskedenhed og med et glimt i øjet omtaler sig selv som ”Økokongen”.

- Mine forældre havde et fritidslandbrug i Horne. I flere år var vi selvforsynende med alt. Alt var økologisk. Alt var hjemmelavet. Jeg er opdraget til økologi og bæredygtig livsstil. Der er kun én ingrediens, som det endnu ikke er lykkedes mig at finde i en økologisk form – det er brun farin, tilføjer Casper med et smil.

Opskrift på Caspers grillpølser

800 gram øko svinekød gerne bov - godt med fedt

600 gram øko oksekød

1-2 tsk salt

1 løg enten hakket med en blender eller som pulver

1 fed hvidløg

2 kviste rosmarin eller timian skal blendes med løget

2 spiseskefuld fennikel-frø skal også blendes

½ dl. æggehvider

1 dl vand

Friskkværnet peber

Fåretarm

Tips: Vælg selv de krydderier, du kan lide. Casper har valgt rosmarin og timian.

Gode råvarer, tilsat lidt tålmodighed og forventningens glæde, krydret med kokkens gode råd, så har man opskriften på hjemmelavede grillpølser…

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce