Annonce
Ugeavisen Varde

18-årige Kristine har altid spillet håndbold - nu gælder det 1. division

Kristine Koch er opvokset i Varde, hvor hun lige nu går i 2. g på gymnasiet. Derfor er hun glad for, at oprykningen ikke betyder, at der skal flere træningsaftener i kalenderen. Foto: Karina Øhlenschlæger
I december kvalificerede U19 kvinderne fra Varde Håndboldklub sig til 1. division - en af målvogterne er Kristine Koch fra Varde.
Annonce

Varde: Det skal være sjovt, selvom det også godt må være seriøst. Det er 18-årige Kristine Kochs tilgang til sin sport - håndbold.

Hun er vokset op med en håndbold, der er en interesse som både mor, far og lillesøster deler. Derfor begyndte hun allerede som 4-5-årig. Pladsen mellem målstolperne fandt hun tidligt.

- Da jeg spillede U12 manglede vi en målmand, og min mor sagde: "Det skal du prøve", fortæller Kristine Koch, der befinder sig godt på den plads, hvor man hurtigt får noget ansvar.

- Man kan være afgørende ved at tage nogle bolde. Man følger sig lidt speciel, siger hun med et smil og tilføjer:

- Hvis man spiller en god kamp, og de andre scorer, så kommer vi jo foran.

Varde Hånboldklub

Har hold lige fra U5 til senior.

Der er også et hold Kool Kidz, der hører under Lykkeliga. Det er et hold for børn med udviklingshandicaps.

Klubben havde i 2018 75 års jubilæum.

Annonce

Veninderne

En del af holdet har spillet sammen i mange år, men der er også spillere fra andre byer som Esbjerg og Holsted. Sidstnævnte er Kristines veninde fra Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole.

- Det er sjovt at spille håndbold. Jeg nyder at komme til træning og sammenholdet. Jeg har fået mange nye veninder ved at spille håndbold, siger Kristine Koch.

For hende er det sociale og det sjove en vigtig del af motivationen til at spille.

- Jeg spillede i Esbjerg på et tidspunkt. Dernede blev det lidt for seriøst, det var ikke lige mig. Det er en seriøs fritidsinteresse, men man skal ikke blive mega sur, hvis man har en dårlig dag, siger hun, der glad for, at hun på U19-holdet har den gode kombination, hvor det stadig er sjovt.

Annonce

1. division

Til januar skal U19-holdet spille sine første kampe i 1. division.

- Det bliver mega sjovt, jeg har aldrig prøvet det før, siger Kristine Koch.

Efter holdet kom i 2. division i oktober, har 1. division været målet.

- Vi bliver mere seriøse, nu hvor der er noget på spil. Hvis vi bliver for ivrige, kommer det ikke til at gå, siger Kristine Koch og fortæller, at den gode kamp allerede begynder til opvarmningen:

- Hvis vi laller til opvarmning og trænerne peptalk, så bliver det ikke en god kamp. Vi skal tage det seriøst og have gejsten. Hvis den er væk fra starten, så er det svært at komme op.

Pladsen i målet passer Kristine Koch godt. Hun har fået bolden skudt i hovedet et par gange, men det har ikke skræmt hende. Foto: Karina Øhlenschlæger
U19-holdet træner to gange i ugen - hver gang 2,5 timer - hvilket blandt andet indebærer en løbetur på mindst fire kilomter, go så er der kmap næsen hver weekend, fortæller Kristine Koch. Foto: Karina Øhlenschlæger
Fra januar til april står den på 1. divion for Kristine Koch og medspillerne på U19-holdet. Foto: Karina Øhlenschlæger
Kristine Koch. Foto: Karina Øhlenschlæger
HENVIS Kristine Koch. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce