Annonce
Ugeavisen Varde

Aktivitetspris til Sct. Jacobi Kirke i Varde

Prisen blev overrakt af Tværkulturelt Centers formand, tidligere sognepræst Inge With Johannesen. Ved prisoverrækkelsen talte også stiftspræst Peter Fischer- Nielsen fra Viborg Stift. PR-foto
Annonce

Varde: Sct. Jacobi Kirke i Varde har modtaget Tværkulturelt Centers aktivitetspris Stjernestunder 2020 for som værtskirke for en eritreansk- ortodoks migrantmenighed at vise åbenhed og gæstfrihed i praksis over for nyankomne flygtninge fra en anden kirketradition. Det oplyser Tværkulturelt Center i en pressemeddelelse.

Sognepræst Henrik Vejlgaard Kristensen modtog prisen sammen med medlemmer af den eritreansk-ortodokse menighed i Varde på Tværkulturelt Centers efterårskonference i Aarhus i weekenden.

Siden januar 2016 har Sct. Jacobi Kirke været samlingssted for en ung og voksende eritreansk menighed, der mødes søndag kl. 9-14 i kirkens konfirmandstue til bøn, sang, bibellæsning og fællesspisning.

- Ved at danne ramme om mødet mellem en eritreansk og en dansk menighed er Sct. Jacobi Kirke med til at løfte en konkret integrationsopgave og vise, hvordan en sognekirke kan byde en migrantmenighed indenfor og selv blive beriget i mødet, skriver Tværkulturelt Center i begrundelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Lav sund mad med Mette

Ugeavisen Varde

Spinat ud af ørerne

Ugeavisen Varde

Love matters

Annonce