Annonce
Ugeavisen Varde

Alexander stod for festen på efterskolen - nu vil han være eventkoordinator

Alexander Christensen skal snart til eksamen på EUD, inden han begynder to år i praktik. Foto: Karina Øhlenschlæger
Han kan godt lide at have en finger med i spillet, hvad end det er håndbold eller arrangementer, 18-årige Alexander Christensen uddanner sig inden for oplevelser.
Annonce

Varde: Smilene, når de andre hygger sig, er en af årsagerne til, at 18-årige Alexander Christensen fra Varde er vild med at arrangere og have ansvar.

- På efterskolen stod jeg for at arrangere elevfester for 280 elever. Den vej fandt jeg ud af, at jeg gerne vil det med at lede, koordinere og kommunikere, fortæller Alexander Christensen og fortæller, at han bliver glad, når han ser de andres glæde, når de træder ind til en fest, han har stået for.

Når festen er i gang, er det ham, der står for det, han selv kalder at slukke ildebrande.

- Man skal hele tiden være på og tænke kreativt, det er det, der fanger mig, siger han.

For Alexander Christensen er det naturligt at engagere sig, således er han både i elevrådet og festudvalget på handelsskolen i Varde. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce

Valget

Inden han fandt ud af, at han kunne tage linjen eventkoordinator på handelsskolen, havde Alexander planer om den klassiske HHX-stundet, men han skiftede, og i Varde er han den eneste, der er eventkoordinator på EUD - de fleste andre tager detaillinjen.

- Der er også kun én elev på handelslinjen, så vi er specialbørnene, siger Alexander Christensen med et grin.

I hverdagen har han de samme fag som de andre, men når der skal skrives opgaver, går hans i en anden retning, og han har nogle uddannelsspecifikke forløb. Der er både fordele og ulemper ved at være den eneste på sin linje.

- På den ene side har man elevpladserne for sig selv, på den anden side kunne det være rart at dele sin passion med andre, siger Alexander Christensen og påpeger, at der faktisk ikke er ret mange elevpladser inden for det felt lokalt.

Annonce

Ansvar

At han som eventkoordinator står med ansvaret, falder Alexander naturligt. Det gør han flere steder, blandt andet som håndboldtræner i Varde Håndboldklub, hvor han træner det drengehold, der efter sommerferien hedder u13. Bortset fra efterskolen har han trænet holdet siden u10.

- Det er fedt at kunne se den udvikling, de går igennem, siger Alexander Christensen, der selv spiller på herreholdet.

I håndboldklubben har han også være med til at arrangere Håndboldens Dag, hvor mere end 200 mennesker deltog i Varde. Han er også med, når klubben stiller med frivillige til andre arrangementer, for at tjene penge til klubben. Det frivillige har han fået med hjemmefra, hvor begge forældre også engagerer sig.

- Det er nok noget, man får med i bagagen, siger han.

Annonce

Elevplads

Der er også via håndbold, Alexander fandt frem til sin elevplads på Varde Fritidscenter, hvor han kender af en medarbejderne, og derfor spurgte, om han måtte komme i praktik.

Der arbejdede han med et projekt om at få flere unge til at bowle. Praktikken har ført til, at han efter sommerferien begynder sit toårige elevforløb som eventkoordinator ved Varde Fritidscenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce