Annonce
Ugeavisen Varde

Bedstemors gamle fade gør Hr. Skovs take-away mere klimavenlig

For at få nok af de gamle fade efterlyste Claus Skov dem på facebook. Han regner med, at han hurtigt kan nå op på 50-100 stykker af fadene, der tilføjer noget hjememlavet stemning til maden. Foto: Karina Øhlenschlæger
Ud med foliebakker og ind med ildfaste fade fra barndommen. Det er opskriften til at gøre ny take-away fra Hr. Skov i Blåvand mindre belastende for miljøet.
Annonce

Blåvand: Grøntsager samt mønstre i blåt og orange pryder siderne på de gamle, ildfaste fade, der udgør en del af en ny ide til take-away fra Hr. Skov i Blåvand.

I første omgang så Claus og Henny Skov, der står bag Hr. Skov, på nye porcelænsfade, som de ville sælge maden i med et pantsystem.

- Da jeg søgte på ildfaste fade, poppede de her op, siger han og henviser til de gamle fade, som han kan huske fra sin bandom.

- De var fede med alle de mønstre, blomster, majs og blomkål. Og de er nemme at gøre rene, det kan jeg huske, fra da min mormor havde dem, siger han.

Der var ikke langt fra tanke til handling, Henny forslog, at de kunne søge efter de gamle fade på facebook og love en flaske vin i bytte for et fad. Et par dusin fade har allerede fundet vej fra skabe og kasser i kælderen til Hr. Skov.

- Vi skal nok komme op på 50-100 stykker, siger Claus Skov.

Take-away Hr. Skov

Konceptet begynder torsdag den 14. februar.

Prisen varierer efter, hvilke råvarer der er brugt.

Der er 100 kroner i pant på fadene.

Annonce

Glaslåg

Foruden mønstrene, der emmer af nostalgi, har de gamle fade en anden fordel - de har et gennemsigtigt glaslåg.

- Så kunderne kan kigge ned gennem låget og se retten, siger Claus Skov.

Han har den seneste tid fremstillet prøveretter, så han er sikker på, at kvaliteten lever op til hans standarder, når maden er varmet op hjemme i ovnen.

- Der er både kylling, okse og lam. Og masser af grøntsager, siger han, der blandt andet får oksekød fra korthornskvæg, der græsser ved Hodde Å.

Annonce

Klima i emballagen

Hele tanken om at blive mere klimavenlig har de seneste år medført ændringer ved Hr. Skov - nogle er små, andre lidt større.

Eksempelvis er de skeer, der bruges til prøvesmagninger, biologisk nedbrydelige. For Claus giver det god mening, at de som en virksomhed, der har fokus på de gode råvarer, også ser på emballagen.

- Vi plukker meget i naturen i forvejen, så hvorfor skal vi ikke skåne den, når vi kan finde en løsning, siger han.

Næse skridt er tapasbakken - men det kræver noget udvikling. Lige nu går han med en ide om at købe et glaslåg, og så få fremstillet en bund i træ.

- Det skal også være noget, der ikke ser grimt ud, siger han.

Claus Skov med de gamle fade, som kommer i forskellige størrelser - fælles er en "fad-pant" på 100 kroner, når man køber en færdigret ved Hr. Skov. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce

Gavekurve

Et andet sted, de tænker genbrug ind, er i gavekurve, hvor noget af det fyld, der ligger i bunden, er papir fra kontoret, der er makuleret.

Men nogle gange er de også nødt til at bruge flamingokugler i forsendelser for at sikre, at varerne ikke går i stykker. Derfor vil de gerne have en anden løsning, hvor de kan skifte til at genbruge papkasser, som snittes op.

- Men vi kan ikke finde en maskine, der passer til en virksomhed i vores størrelse, siger Claus Skov, som har fundet maskinen - den er bare alt for stor.

Så er løsningen med fadene noget hurtigere at føre ud i livet.

Sådan ser en af prøveretterne ud - det gule er unikasmør, så kødet forbliver lækkert under opvarmning. PR-foto
De første fade er udstillet som blikfang i buikken, og flere kunder spørger nysgerrigt til dem. Foto: Karina Øhlenschlæger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce