Annonce
Ugeavisen Varde

Bevar sugeevnen med optimalt vedligehold af støvsugeren

Det er vigtigt, at man ikke bruger støvsugeren til andet end almindeligt snavs, da maskinen ikke tåler andet, fortæller rengøringsekspert Louise Grønhøj fra virksomheden Basic Clean. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Støvsugerens sugeevne kan forbedres, hvis man er mere opmærksom på vedligeholdelsen af maskinen og husker at stille den på højkant i skabet.

Det kan være dybt frustrerende, hvis støvsugeren allerede efter et år eller to ikke længere suger så effektivt.

Men det er ikke altid nødvendigt at udskifte den med en ny for at opnå en god sugeevne igen.

Mange gange skyldes det, at støvsugeren ikke bliver behandlet korrekt. Faktisk kan man forlænge den gode sugeevne en del, hvis bare man husker at skifte støvsugerposen, inden den er fyldt til randen.

Annonce

Sådan lyder rådet fra rengøringsekspert Louise Grønhøj, der sælger rengøringsmidler og deler tips via sin virksomhed Basic Clean.

- Man skal være opmærksom på, at posen ikke bliver fyldt helt op, da støvet kan komme ind i motoren på maskinen, hvilket den ikke kan tåle, siger hun.

Samtidig pointerer hun, at det er utroligt vigtigt, at man husker, hvad en støvsuger er beregnet til, da hun oplever, at mange benytter den til andet end almindeligt husholdningssnavs.

- Mange mennesker ignorer, at en støvsuger ikke må tage asken ved brændeovnen eller byggestøvet, hvis man eksempelvis har lagt en væg ned.

- Maskinen kan ikke tåle det. Det er alt for fine partikler, der kommer af aske og byggeaffald. Og så kan det være lige meget at huske at tømme støvsugerposen, for det kommer til at ødelægge maskinen, siger hun.

Skift filtre

Det er også vigtigt, at man er opmærksom på, at filteret i støvsugeren er blevet skiftet, da det også kan påvirke maskinens sugeevne, fortæller Anne Grete Rasmussen, der er indehaver af hjemmesiden Fru Grøn og rengøringsekspert hos Videncentret Bolius.

- Det er vigtigt, at man husker at skifte udblæsningsfilteret. Man får ofte et med, når man køber støvsugerposer, og det er vigtigt, at man skifter det jævnligt, for at støvet ikke kommer rundt i maskinen, siger hun.

Dog er det ikke kun i selve maskinen, at der kan opstå problemer med støvsugerens sugeevne, fortæller Louise Grønhøj.

I slangen kan der let sætte sig en hårnål eller andet på tværs, hvilket kan skabe en del ravage. Hår og snavs kan sætte sig fast om hårnålen og skabe en hårbold, som blokerer slangen.

- Det lyder helt vildt banalt. Men det allerførste, man skal gøre, hvis man oplever, at ens maskine suger dårligt, er at tjekke om der sidder noget i slangen. siger hun.

Et sidste trick, som kan forlænge maskinens levetid, er, at man opbevarer støvsugeren på højkant inde i skabet, forklarer Louise Grønhøj.

- Det handler om, at man sætter maskinen på baghjul, for så falder snavset ned i bunden af støvsugerposen. Det giver både mere plads i posen, men gør det også sværere for støv at komme ind i motoren, siger hun.

Køb den rigtige støvsuger

  • Kig på ledningslængden, da det kan være en fordel at have en maskine med en lang ledning, da den ikke skal rykkes rundt til forskellige stikkontakter i hjemmet, men kan placeres centralt.
  •  Overvej, om du skal have en maskine med ekstra udstyr, da forskellige mundstykker til sofaen eller gardinerne kan gøre rengøringen til en langt mere fornøjelig omgang.
  •  Vær opmærksom på, at de dyrere maskiner ofte holder bedre. Derfor kan det være en bedre langsigtet investering at købe en kvalitetsmaskine, som ikke skal skiftes så ofte som en fra supermarkedet.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Farvel til Varde: Heidi flytter sin kjolebutik til Esbjerg, så snart lokalerne er klar

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Sølv- og guldmedalje til vardensere i ungdoms-DM i cykelcross

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Sådan fremstiller du en ekstraordinært god gløgg til alle

Ugeavisen Varde

Millioner til nyt flygtningemuseum: Stor donation giver innovativ og nytænkende udstilling

Ugeavisen Varde

Fredslyset fra Betlehem kommer til Varde

Ugeavisen Varde

Advokat vil mane myte i jorden: Vi hjælper fra årsskiftet almindelige borgere uden at opkræve salær

Ugeavisen Varde

19-årig Varde-pige blev dansk mester i boksning

Ugeavisen Varde

Jul på Barbados, en brugt rød pigecykel og Mette Frederiksen til bords: Helge Engelbrecht svarer på julespørgsmål

Ugeavisen Varde

Tre tips og én myte: Sådan forlænger du vaskemaskinens levetid

Ugeavisen Varde

Din drikkedunk er en bakteriebombe: Sådan skal du behandle den

Ugeavisen Varde

Tre hjemmerørte pålægssalater tager kegler på julebordet

Ugeavisen Varde

Nu siger cheferne tak: Medarbejderne sikrede rekordomsætning, og er klar til belønningen

Ugeavisen Varde

Mod er en muskel, der skal trænes…

Ugeavisen Varde

Dansk Slager Parade vender tilbage til Varde

Ugeavisen Varde

Nostalgi og teater i HATS

Ugeavisen Varde

Nye gourmetslagtere fra Syddansk Erhvervsskole Vejle

Ugeavisen Varde

Samstyrkens centerleder stopper efter 17 år: Vil huskes for sin robusthed og evne til at skubbe til rammerne

Ugeavisen Varde

Tove fra Varde vil holde jul for alle: Nu har de fundet nye lokaler, så de bedre kan ramme målgruppen

Ugeavisen Varde

Mød politihjemmeværnet ved Kvickly

Ugeavisen Varde

Dykkerklubben i fantastiske nye lokaler

Ugeavisen Varde

Hvem af politikerne fik hvilken post? Komplet oversigt her

Ugeavisen Varde

Corona har smittet positivt af på boligmarkedet i Varde Kommune

Ugeavisen Varde

Outrup-kører på 15 år kan blive Danmarks nye speedwaystjerne: Klub kalder ham kæmpetalent med enorme muligheder og belønner ham nu med flerårig kontrakt

Annonce