Annonce
Ugeavisen Varde

Biblioteksbussen ruller igen fra den 12. august

Nu kan man igen komme i biblioteksbussen, dog er alt ikke helt som før Covid-19. PR-foto
Annonce

Varde Kommune: Nu kan man igen komme i biblioteksbussen, der ruller ud fra den 12. august til borgere i for eksempel Nordenskov, Alslev, Outrup, Ansager og mange andre steder.

Siden marts har kommunens byer og lokalområder ikke haft besøg af biblioteksbussen, fordi kommunens sundhedseksperter har vurderet, det ikke var tilstrækkelig sikkert, at flere opholdte sig samtidig i det rullende bibliotek.

Køreplanen er den samme som før, men måden, man besøger biblioteket på, er ny og tilpasset de nye retningslinjer. Døren går ikke bare op, som man har været vant til. Fremover skal de besøgende benytte dørklokken. Personalet kontrollerer løbende, at der kun opholder sig en enkelt voksen i bussen ad gangen – et barn må dog godt gå på opdagelse i reolerne i selskab med en voksen.

Bussens markise bliver trukket ud, og de, der måske foretrækker at holde sig lidt på afstand udenfor bussen, får mulighed for at aflevere i en kasse ved trappestenen, eller de kan få hjælp af bibliotekets formidlere ved døren, lyder det i en pressemeddelelse fra Varde Bibliotekerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce