Annonce
Ugeavisen Varde

Blomstergalleriet i Varde lukker

Billedet her er taget af Dorte Pedersen før åbningen i Torvegade. Hun smiler stadig, men synes, det er ærgerligt, at der ikke var plads til hendes livsstilsbutik i Varde. Arkivfoto: Malene Wonsbek
Den 24. oktober 2019 åbnede Dorte Vestkær Pedersen fra Nordenskov Blomstergalleriet i Torvegade i Varde. Næsten på datoen, efter otte måneders kamp, lukker hun forretningen.
Annonce

Varde/Nordenskov: Humøret var højt og optimismen stor, da Dorte Pedersen, sidste efterår, slog dørene op til en blomsterforretning i Varde. Eller rettere en livsstilsbutik, der primært skulle handle med blomster.

Fra begyndelsen meldte forretningsindehaveren ud, at hendes koncept ville være helt anderledes end konkurrenten på gadehjørnet skråt overfor.


Vi har en lejekontrakt frem til den 31. december i år. Måske vil kommende lejere overtage lejemålet før? Måske vil nogen leje lokalerne til pop op butik?

Dorte Pedersen, Blomstergalleriet Torvegade, Varde


- Det har været en drøj tid at starte forretningen op i Varde. Måske bliver vi lidt glemt på adressen i Torvegade, måske var Varde bare ikke klar til en butik som min, siger Dorte Pedersen, der allerede lukker butikken lørdag i den kommende weekend.

Annonce

En svær tid

- I begyndelsen solgte jeg friske blomster, tørrede blomster, brugskunst, vin, delikatesser og lidt tøj fra Indien. Jeg fik nye og trofaste kunder, der støttede mig. Tendensen var dog, at flere kunder efterspurgte billigere og billigere varer, og det hang ikke sammen med mit koncept. Så kom coronaperioden, hvor omsætningen var minimal. Det, der blev afgørende, var dog, da min butiksbestyrer Kathrine Thomsen fortalte, at hun ville uddanne sig til brandmand og derfor ikke længere kunne være i forretningen, fortæller Dorte.

Allerede før Dorte Pedersen åbnede forretningen i Varde havde hun ansat Katrine til at passe butikken. Kathrine var dengang nyuddannet blomsterdekoratør, og efter to måneder i Australien, blev hun i december 2019 ansat i forretningen.

Annonce

Fortsætter i Helm

- Min mand og jeg har både Blomstergalleriet i Billund og Blomsterafdelingen i Nordenskov Brugs, så vi kan ikke klare mere. Jeg synes, det er svært, at finde kvalificeret personale, derfor vælger jeg at lukke forretningen, siger Dorte Pedersen og tilføjer:

- Vi har en lejekontrakt frem til den 31. december i år. Måske vil kommende lejere overtage lejemålet før? Måske vil nogen leje lokalerne til pop op butik? Jeg er åben for forslag, men lørdag den 27. juni bliver sidste åbningsdag.

Taskebutikken Helm i Kræmmergade vil dog blive ved med at forhandle de tørrede buketter fra Blomstergalleriet.

- Jeg har haft et utroligt godt samarbejde med Helm, de solgte mine buketter. Vores samarbejde fortsætter, og det er jeg rigtig glad for, siger Dorte Pedersen der torsdag, fredag og lørdag holder ophørsudsalg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce