Annonce
Ugeavisen Varde

Borgere fra Samstyrken laver julestemning på Torvet

Stoltheden lyser ud af (fra venstre) Isabella Sanden, Majken Kristensen og Rikke Haargaard – de er blot tre af de godt ni borgere fra Samstyrken, der har arbejdet på juleudstillingen. Isabella har mest været på keramik, Majken og Rikke på træer i fingerstrik og filt. Foto: Malene Wonsbek
Jul er ikke kun nisser. Jul er også fortællingen om jesusbarnet og de tre vise mænd. Fra 1. søndag i advent præsenterer borgerne fra Samstyrken deres juletableau, der vil stå på Torvet i hele julen.
Annonce

Varde: Borgerne i Samstyrken er megastolte af deres værk, og de glæder sig til at det snart skal præsenteres for offentligheden. Siden sommerferien har de arbejdet på at lave et juletableau med et krybbespil. Og de er der alle sammen: Jesusbarnet, Maria, Josef og de tre vise mænd.

Anne Marie Hannberg er utrolig kreativ. Hun kan tegne, male, sy, filte, strikke og hækle. Hun har tegnet tableauet, så borgerne i Samstyrken fik en fornemmelse af, hvad de skulle lave. Anne Marie er frivillig i Samstyrken. Hun har brugt mange timer på projekt krybbespil, som hun er tovholder på. Snart bliver borgernes anstrengelser præsenteret på Torvet. Foto: Malene Wonsbek
Alt er lavet af Samstyrkens borgere i Kræmmergade. Et stort projekt, der har taget mange timer, og som snart vil blive præsenteret på Torvet i Varde. Foto: Malene Wonsbek

- Samstyrken fik en henvendelse fra Vardepræsten Thomas Hasemann Poulsen, der mente, at julen og Varde var mere end blot nissernes by. Økonomisk ville han støtte et projekt, hvor man formidlede den kristne julefortælling, og således blev krybbespillet et projekt, fortæller Anne Marie Hannberg.

- Nogle borgere har deltaget mere end andre, men stoltheden er lige stor, også for den der måske kun har lavet en perlekæde eller flettet en snor. Det er det herlige ved at arbejde med den gruppe borgere, som Samstyrken repræsenterer, siger Anne Marie Hannberg, der til ære for Ugeavisens fotograf har opstillet en lille scene med de færdige ting. Foto: Malene Wonsbek

Samstyrken

  • Samstyrken er et tilbud til udviklingshæmmede. Kerneopgaven er at fremme og motivere til et meningsfuldt og selvstændigt liv for den enkelte borger. Samstyrkens afdeling i butikken Kræmmergade 10 er et beskæftigelses- og læringsmiljø, hvor borgere i samarbejde med pædagogisk personale får kompetencer inden for kreativt håndværk og produktfremstilling samt kundeservice. Produktionen foregår i arbejdende værksteder med fremstilling af keramik, stof, læder, papir og glas.
  • Søndag den 29 november klokken 12.00 vil der blive en seance i Sct. Jacobi kirke, hvor der må være cirka  100 personer, og hvor film og billeder fra arbejdet med krybbespillet vil blive vist. Senere vil tableauet på Torvet blive afsløret.

Anne Marie er frivillig hjælper i Samstyrken, og det er hende, der har været tovholder på krybbespillet, der senest første søndag i advent vil blive opstillet på Torvet.

Anne Marie Hannberg har tegnet skitser til krybbespillet som borgerne i Samstyrken har fortolket og omsat til figurer i ler og filt.  Foto: Malene Wonsbek
Annonce

Det lille hus på Torvet

- Samstyrkens træafdeling på Lundvej laver et lille hus med vinduer og en trappe, så børnene kan kravle helt op og kigge ind på tableauet, som Samstyrkens borgere i Kræmmergade har lavet. Der bliver lys inde i huset, og vi håber at rigtig mange vil kigge ”indenfor”, siger Anne Marie med et smil.


Sognepræst Thomas Hasemann Poulsen har fortalt historien, jeg har lavet tegninger og skitser, og så har borgerne selv fortolket og lavet hele tableauet.

Anne Marie Hannberg, frivillig tovholder på projekt krybbespil i Samstyrken


Anne Marie Hannberg er tilflytter og har en baggrund, hvor hun blandt andet i 26 år har været leder af en specialskole i Storkøbenhavn.

En glad fårehyrde. Foto: Malene Wonsbek

- Jeg elsker denne gruppe borgere, de er så glade, spontane og ærlige. Vi har haft mange sjove episoder med produktionen af krybbespillet. Borgerne blev for alvor helt tændte, da Thomas Poulsen var på besøg for at fortælle beretningen om jesusbarnet, så der er lagt hjerteblod i fremstillingen af alt fra det mindste får til personerne i keramik og de filtede træer, fortæller hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Lav sund mad med Mette

Ugeavisen Varde

Spinat ud af ørerne

Ugeavisen Varde

Love matters

Annonce