Annonce
Ugeavisen Varde

Borgerne er med til at udpege 125 kilometer kørespor i klitplantagerne

Ligesom i det militære øvelsesområde, som her ved Vejers, anlægger Forsvaret 125 kilometer kørespor i Naturstyrelsens områder i Varde Kommune. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Inden nytår vil Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse komme med sin plan om placeringerne kørespor i hovedsageligt Naturstyrelsens klitplantager.
Annonce

Vestkysten: Sommerhusejere fra Nymindegab og ned til Ho oplevede for nylig ved selvsyn og hørte, at militærets tilstedeværelse er øget. Det skete, da 1. Brigade holdt sin store øvelse ”Brave Lion” med 2.000 mand. Derudover var der cirka 500 britiske tropper.

Ud over Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn indgik også Naturstyrelsens 8.000 hektar heder og klitplantager i øvelsen. Grundet det meget våde vejr gav det en del skader på skovvejene.

Naturstyrelsens arealer i Varde Kommune skal i fremtiden være en fast del af forsvarets øvelsesområde. Og for netop at undgå store skader på skovvejene, så er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ved at lave en samlet plan over 125 kilometer nye kørespor i Naturstyrelsens heder og plantager. De kaldes også tvangsspor, som Forsvaret skal benytte under øvelserne.

- Alle får mulighed for at komme med input, siger major Stig Gunnar Larsen, der er chef for Skydesikkerhedselementet for Oksbøl Skyde- og Terræn.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse lægger digitale kort ud på internettet. Og så kan folk komme med forslag til ændringer af sporene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Lav sund mad med Mette

Annonce