Varde Kommune: Lions Varde vil tirsdag den 24. og onsdag den 25. november køre ud i samfundet og aflevere alle de mange tulipanbuketter, som privatpersoner og virksomheder købte hos Lions i marts måned.
Den planlagte levering var i april. Det satte coronakrisen dengang en stopper for, men nu skal de ud som en lidt tidlig julehilsen til dem, der støtter den velgørende forening. Leveringen vil foregå iført mundbind og handsker.
Overskuddet fra salget går som altid til Lions Vardes indsats mod misbrug blandt børn og unge i Varde Kommune.