Annonce
Ugeavisen Varde

Daniel bliver ny medieansvarlig i Varde

Fremover kommer Daniel Bollerup Jensen også til at arbejde i Varde. Foto: Karina Øhlenschlæger
Ugeavisen og JydskeVestkysten i Varde får fremover en ny mand på holdet.
Annonce

Varde: Fremover vil Ugeavisen Varde og JydskeVestkysten Vardes kunder kunne møde 38-årige Daniel Bollerup Jensen, der er blevet medieansvarlig - det vil sige, at han blandt andet repræsenterer de to medier.

Daniel Bollerup Jensen er født og opvokset i Tistrup, hvor han har boet det meste af sit liv, og nu bor han der med sin kone og deres to døtre. At han er blevet i det vestjyske skyldes, at det er her, han føler sig mest hjemme.

- Det er her, jeg har det meste af min familie. Mit netværk og en stor del af min omgangskreds bor alle rundt om i Varde Kommune, siger han.

Annonce

Altid handel

Efter handelsskolen tog Daniel Bollerup Jensen en uddannelse inden for detailhandel i Statoil, hvor han arbejdede sig op til at blive butikschef i både Ølgod og Varde. Efter 16 år skulle der ske noget nyt, og det endte med, at han for tre år siden kom til Ugeavisen Ølgod som mediekonsulent - annoncesælger.

Det fortsætter han med, samtidig med at han bliver medieansvarlig i Varde. Derfor bliver arbejdstiden fremover også delt mellem kontorerne i Varde og Ølgod, hvorfra han fungerer som mediekonsulent på Ugeavisen Ølgod/Tistrup/Ansager/Helle og Vesterhavsposten.

- Jeg ser frem til at få et godt samarbejde med kollegerne og kunderne, jeg kan godt lide at komme ud og møde nye mennesker, siger Daniel Bollerup Jensen.

I sin fritid er han glad for en tur på racercyklen med klubkammeraterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce