Annonce
Ugeavisen Varde

Danmarks største børnecykelløb kommer til Varde

Kids Tour kommer til Varde lørdag 26. juni og omdanner midtbyen til en plads med aktiviteter for hele familien.

Varde: Varde er en af i alt 15 værtsbyer for cykelbegivenheden, Kids Tour, der byder børn i alderen 3-10 år og deres forældre velkommen til en dag fyldt med aktiviteter. Det oplyser Varde Kommune i en pressemeddelelse.

Ruten er én km lang, som børnene cykler forskellige antal omgange alt efter deres alder. Børn i alderen 3-4 år kører således to omgange, børn i alderen 5-6 år kører tre omgange, børn i alderen 6-8 år kører fire omgange og børn i alderen 9-10 år kører seks omgange.

Kids Tour arrangeres i samarbejde med Momentcph og Børneulykkesfonden. Cykelløbet i Varde bliver afviklet med hjælp fra Varde Cykelklub. Det glæder Borgmester Erik Buhl (V) at få løbet til Varde:

Annonce

- Vi er glade for at kunne byde Kids Tour velkommen til Varde. Det er fantastisk at kunne skabe en dag for børnene, hvor det handler om at have det sjovt og røre sig, men hvor børnene samtidig også kan lære at begå sig sikkert i trafikken.

Fokus på sikkerhed og sjov

Børnene får blandt andet mulighed for at træne trafikkens regler i trafiklegepladsen og lære førstehjælp i Børnenes Førstehjælpsskole på torvet i Varde.

Det koster 75 kroner per barn at deltage i cykelløbet. I prisen er inkluderet et startnummer, en goodiebag, smagsprøver og andre lækkerier, et diplom og fri adgang til aktiviteter på pladsen.

Al salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden for blandt andet at fremme fondens arbejde med at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker i trafikken.

For information om tilmelding og tidsplan se Børneulykkesfondens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Maren sagde sit faste lærerjob op for at blive kunstner på fuld tid: - Jeg kniber mig selv i armen – er det virkelig sandt?

Ugeavisen Varde

Ro på

Annonce