Annonce
Ugeavisen Varde

Der sælges boliger i Varde som aldrig før

Jesper Brorson Hansen er indehaver af Nybolig i Varde, og han har aldrig oplevet, at der har været så få boliger til salg. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Der er historisk få boliger til salg i Danmark for tiden. Det gælder også i Varde, hvor ejendomsmæglerne er ekstra sultne efter at få boliger til salg.
Annonce

Varde: Hvis du går og overvejer at sælge din bolig, så er nu et godt tidspunkt rent faktisk at gøre noget ved det. Der er nemlig historisk få boliger til salg i Danmark. Ifølge en opgørelse, ejendomsmæglerkæden Nybolig har fået lavet, så er der normalt godt 70.000 boliger til salg på landsplan. Det tal er pt nede på 50.000.

- Jeg kan ikke huske, der har været så få boliger til salg i Varde, siger Nyboligs lokale mægler Jesper Brorson Hansen, der har været ejendomsmægler i Varde siden 2008.

- Lige nu, mens vi to taler sammen, er der 213 boliger til salg i postnummer 6800. Normalen er, at der er over 300. Så der er altså virkelig gang i bolighandlen for tiden, siger han.

Det historisk lave udbud skyldes ifølge Jesper Brorson Hansen coronapandemien, hvor mange boligejere har tøvet med at gøre alvor af deres flytteplaner.


Vi har indenfor det seneste kvartal haft måneder, hvor vi har solgt flere boliger, end vi har fået ind.

Frank Paulsen, ejendomsmægler EDC Varde


- Jeg kan sagtens forstå, at man lige stopper op en ekstra gang, når vi står midt i en pandemi, hvor man ikke kan forudsige, hvilken vej udviklingen går, men vi har jo som mennesker stadig boligbehov, som skal opfyldes, og er man det mindste i tvivl, så vil jeg anbefale, at mani første omgang tager en snak med sin lokale mægler og hører om mulighederne og får en analyse af det lokale marked, siger Jesper Brorson Hansen.

Annonce

Sælgere søger også

Også hos EDC Varde kan man genkende billedet af, at der sælges boliger i højt tempo.

- Vi har indenfor det seneste kvartal haft måneder, hvor vi har solgt flere boliger, end vi har fået ind. Vi har også oplevet, at noget af det, der har ligget længe, pludselig er blevet solgt. Og det er alle slags boliger, der er rift om for tiden, siger indehaver Frank Paulsen.

De mange salg indebærer paradoksalt nok en endnu større efterspørgsel, for mange af de sælgere, der er kommet af med deres bolig, står pludselig og mangler noget nyt at bo i.

- Så vi har en del højtpotentielle købere, der leder efter noget nyt at bo i, siger Frank Paulsen.

Begge Varde-mæglere er naturligvis meget interesserede i at få flere boliger til salg.

Kunder hos Nybolig i Varde bliver indimellem taget imod af en ganske særlig "medarbejder". Det er Jesper Brorson Hansens labrador Micki. Han har været med på arbejde, siden han var 8 uger gammel. I dag er han 8 år. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce