Annonce
Ugeavisen Varde

Det mener Merete om..

Coronavirus vender op og ned på alt i hverdagen hos Merete Vigen Hansen og alle i hele Danmark. Foto: Martin Ravn
Annonce

At være truet på sit eksistensgrundlag

Fra den ene dag til den anden væltede aflysningerne ind. Ikke bare til aftaler her og nu, men også til fremtidige aftaler. Helt reelt overvejede jeg, om jeg blev nødt til at lukke mit firma. Jeg har det allerbedste job, med en enorm frihed til selv at finde på og planlægge. Det var en vild nedtur. Men jeg er et politisk menneske, der griber fat om nældens rod. Jeg har været med til at kæmpe for, at regeringen også fik øje på vi soloselvstændige, som nu også får corona-støtte, så jeg kan stadig drive virksomhed, når vi må åbne igen.

At aflyse konfirmation og 50-års dag

Jeg indrømmer gerne, at jeg kneb en tåre, da det blev besluttet at udsætte konfirmationerne. Min søn Esben, der går i 7. klasse på Blåbjergskolen i Nørre Nebel, skulle have været konfirmeret den 3. maj. Det havde vi glædet os til, og den fest måtte vi aflyse, men det tog han i stiv arm. På onsdag fylder jeg 50 år. Jeg havde inviteret 50 kvinder til disko og kulørte drinks. Jeg skulle lige æde skuffelsen ved at udskyde festen til sensommeren, men nu har jeg jo forventningens glæde i endnu længere tid.

At informere sine teenagere

Mine to yngste børn på 13 og 16 år skal følge med. De er til stede, når statsministeren og dronningen taler til nationen. Det er vigtigt, at de holder sig orienteret og ser tingene i en sammenhæng. De er ikke bange, men de kan godt være bekymrede, især for mig og mit arbejde. Vi taler om det, der bliver meldt ud. For mig er det vigtigt, at de ved, at det her er en historisk situation.

At finde nye fællesskaber:

En krise som corona får os til at finde sammen i nye fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs, og det er rigtig godt. Det kan måske gøre noget helt nyt for os, for vores liv og samfund. Måske kan vi nytænke verden efter sådan en krise, hvor alt for en stund bliver sat på stand by. Man hjælper hinanden på en helt ny måde - passer hinandens børn, lufter hinandens hunde, hjælper hinanden med at handle. Vi ved, at regeringen kan stå sammen og handle hurtigt. Jeg er selv kommet med i et helt nyt fællesskab af frivillige, der bakker op om initiativet med en forening for soloselvstændige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce