Annonce
Ugeavisen Varde

DM i Skills: Perfektion er Kennys drivkraft som murer

Kenny Bruun er i fuld gang med at øve sig til Skills. Foto: Karina Øhlenschlæger
For hver millimeter en fuge afviger, er der minuspoint, når Kenny Bruun fra Årre skal til DM i Skills.
Annonce

Årre: Farfar, far, storebror og en fætter er murer, så æblet er nærmet gledet ned af stammen for 20-årige Kenny Bruun, der er to år inde i uddannelsen til murer.

- Der var ikke andet valg, siger Kenny Bruun med et smil.

Han stammer fra Tistrup, men sidste år købte han en nedlagt landejendom ved Årre - fordi han gerne ville investere sine penge. Huset sætter han selv i stand, og når det engang står færdigt, får det ikke færre end fire badeværelser.

Derfor er det meget passende, at det netop er i kategorien flisemurer, han stiller op. I Danmark er alt indenfor murerfaget samlet i en uddannelse, men til Skills er det delt op, for at deltagerne skal kunne konkurrere internationalt, hvor murerfaget er delt op i flere uddannelser.

Annonce

Perfektion

Det Kenny Bruun brænder for i sit fag er enkelt:

- Perfektion. Det er også derfor, jeg skal med som flisemurer. Der er ingen tolerance, alt skal passe på millimeteren, siger han og uddyber:

- Vi har en fuge på to millimeter, og for hver millimeter, den afviger, får vi et minuspoint.

Perfektionismen har altid været en del af Kenny Bruun.

- Alt skal stå skarpt, ellers er jeg ikke tilfreds. Det har jeg haft helt fra barn af. Det siger mine forældre i hvert fald, fortæller han.

Annonce

Publikum

Har har allerede fået tegningerne, men de bliver lavet lidt om, inden konkurrencen. Han ved, at han blandt andet skal lave en bølge i tre farver, så det kræver stor præcision, når fliserne skal skæres ud i buer, så fugen stadig passer. Det er dog ikke det, han ser som den største udfordring, når der skal arbejdes i 22 timer hen over de tre konkurrencedage.

- Det bliver, at der står publikum. Jeg hader opmærksomhed, siger han, der dog kan glæde sig over, at publikum ikke må tale med deltagerne, som skal have arbejdsro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce