Annonce
Ugeavisen Varde

Dorthe er tilbage i branchen

I næste uge begynder Dorthe Klausen (th) hos Varde Guld og Sølv i et barselsvikariat. Efter en pause på arbejdsmarkedet glæder Dorthe sig over at være tilbage i branchen. Glæden er gengældt. ButiksIndehaver Mette Vedding Nielsen håber at kunne tilbyde Dorthe en fast stilling. Foto: Malene Wonsbek
Annonce

Varde: I februar opsagde Dorthe Klausen sin stilling hos Kirk Thomsen Smykker og Ure i Varde. Efter 23 år som både ansat og medejer, trængte hun til luftforandring.

- Jeg blev glad, da Mette ringede og tilbød mig et barselsvikariat hos Varde Guld og Sølv. Jeg begynder den 1. august, fortæller en glad Dorthe Klausen, der synes, at det er lidt sjovt, at hun nu skal stå i den smykkeforretning, der igennem så mange år har været en konkurrerende forretning.

- Jeg har en medarbejder, der skal på barsel, så jeg manglede hjælp i butikken. Jeg fik at vide, at Dorthe måske var ledig, så jeg ringede og tilbød hende et barselsvikariat. Hun sagde ja, og det er jo en stor gevinst for mig, at jeg både får en lokalkendt og en branchekendt medarbejder. Vi håber begge på, at jeg efter vikariatet kan tilbyde hende en fast stilling, siger Mette Vedding Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce