Annonce
Ugeavisen Varde

Efterår i naturen: Det kan I lave med hele familien

I takt med faldende temperaturer og efterårets regn og rusk rykker flere naturligt indendørs. Men faktisk er det den bedste tid at opleve naturen, mener naturvejleder. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I efteråret er der smæk på naturens lyde, lugte og farver. Læs her, hvordan du lokker ungerne ud, og hvad I kan lave.

I efteråret bugner naturen:

Alting dufter, dyr og mennesker fylder deres spisekamre, og alt er badet i gule, røde og orange farver.

Kort sagt: Efteråret er den årstid, hvor der er mest smæk for skillingen, siger Marie Roland, der er naturvejleder tilknyttet Naturstyrelsen Storstrøm.

Annonce

Alene det at færdes med børn i vild natur afføder en masse oplevelser.

Marie Roland


- Som naturvejleder bliver jeg ofte spurgt om min yndlingssæson, og det er faktisk efteråret. Her får man det største sansebombardement, og det er en rigtigt god årstid at tage ud med familien, siger hun.

En oplagt aktivitet er at stille skarpt på skovens mikroliv, som er travlt beskæftiget med at hente føde eller bygge bo for vinteren.

Find et væltet træ, foreslår Marie Roland. Lad ungerne klatre, sanse og gå på opdagelse.

- Når man knækker bark af eller løfter en mospude, vælter det ud med bænkebidere og skolopendere. Så alene det at færdes med børn i vild natur afføder en masse oplevelser, siger hun.

I kan også lave en sneglezoo.

Lad ungerne se, hvor mange snegle de kan finde, og placér dem forsigtigt på en træstub.

- Snegle er rimeligt robuste dyr, som ikke tager skade af et par børnehænder. Vilde dyr er kun til låns, så lad dem blive i skoven. Bagefter glider sneglene hver til sit, siger hun.

I kan også lege naturdetektiver, foreslår Danmarks Naturfredningsforening.

Lav en liste over, hvad I skal samle i skovbunden.

Det kunne eksempelvis være: noget fra et dyr, noget blødt, noget velduftende, noget gult og noget, der ikke hører til i skoven.

- Sæt gerne en tid på legen, således at man for eksempel har en halv time til at komme retur med så mange ting som muligt, råder Danmarks Naturfredningsforening.

Spil naturbingo

En anden pendant er naturbingo, hvor man - ligesom i bingo - skal udfylde felterne ved at finde de ting, der er afbilledet.

Når man ser en bregne, kan den krydses af på pladen, og når man finder en kogle, kan den krydses af.

Sådan en bingoplade kan hentes gratis på www.dn.dk.

I kan også lege tingfindere, tilføjer Marie Roland.

Det klassiske er at samle kastanjer og lave kastanjedyr, men som alternativ kan I samle tabte fjer.

- Mange fugle fornyer naturligt deres fjer i august og september. Derfor kan man finde en masse spændende løse fjer i efteråret, siger hun.

De yngste kan lave et fjerbillede, hvor fjerene limes på farvet karton, lamineres eller presses i en skifteramme - som tørrede blade.

Ældre børn kan prøve at "samle" en fugl.

- En lang og smal fjer skal måske sidde på vingen, og de små bløde fjer skal måske sidde på brystet. På den måde har man rammen til en fin anatomisnak, siger Marie Roland.

Voksne og store børn kan gå spadestikket dybere og nørkle med fugleapps eller bøger for at se, hvilke fugle fjerene kommer fra.

Vask hænder bagefter, saml altid kun løse enkeltfjer - ikke fjer fra døde fugle.

Døde fugle er fulde af bakterier og kan have været syge af fugleinfluenza.

- Hvis du finder flere døde vilde fugle, skal du kontakte myndighederne, oplyser Fødevarestyrelsen.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du finde et opdateret kort over, hvor der er fundet fugleinfluenza.

Tøj og udstyr er ingen hindring

  • En del voksne angiver manglende tøj eller udstyr som en barriere for at tage familien ud i naturen, men sådan behøver det ikke være.
  • I forhold til beklædning er det vigtigste, at I har regnslag eller regntøj. Det resterende tøj kan bare være lag på lag af det, I nu har.
  • Hvis din viden kommer til kort, så sig det åbent: "Jeg ved faktisk ikke, hvad det er for en fugl, men det kan vi slå op sammen".
  • Du behøver ikke at have alle svarene klar som forælder. Tværtimod kan det blive et fælles projekt sammen at lære nyt.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

4. november: Den gode tone - er det en menneskeret eller censur

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Kornsnogen Pippi er kæledægge hjemme hos familien Hansen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

De spreder hygge: Vestjyder fortæller for hinanden i udgave nummer 30

Ugeavisen Varde

Hendes mor var til gys og gru - nu fører Linnea halloweentraditionerne videre i familien

Ugeavisen Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Ugeavisen Varde

Halloween-hus i Oksbøl: Det tager familier en halv time at gå forbi den hjemsøgte forhave

Ugeavisen Varde

Louis Nielsen holder åbningsfest til Late Night

Ugeavisen Varde

Kirsten og Anna vil hjælpe børn i hele Varde Kommune: Men de mangler frivillige hjælpere, der vil gøre en forskel

Ugeavisen Varde

Konfirmationskjoler og inspirationsmesse i Smedeværkstedet

Ugeavisen Varde

Små halloweenkunstnere har pyntet butikkerne

Ugeavisen Varde

Kæmpe halloween-arrangement i Varde Sommerland: Tag familien med ud i mørket og bliv skræmt for livet

Ugeavisen Varde

Kæmpe Outrup-græskar er blandt landets største: Sådan bar folkene bag sig ad

Ugeavisen Varde

Bål, hygge eller overnatning: Oplev naturen i vintermørke

Ugeavisen Varde

Nu står det nye lægehus i Varde Syd klar til brug: Nu kan du få tid ved lægen, samme dag, du ringer

Ugeavisen Varde

Halloween bliver fejret i Varde: Politikerløb, livemusik og sene åbningstider

Ugeavisen Varde

Nybolig Nr. Nebel får lokalt ansigt som ny leder

Ugeavisen Varde

Lad os styrke og værne om vores ungdom

Ugeavisen Varde

Der er besparelsespotentiale i Varde Kommune

Ugeavisen Varde

Vi skal genoplive livet på plejehjemmene

Ugeavisen Varde

Lad os investere mere i oldekoller og andre bofællesskaber for seniorer

Ugeavisen Varde

Findes den politiske vilje til at ændre markant for bedre pleje og arbejdsforhold?

Ugeavisen Varde

Jeg vil have Vestkystvejen udvidet ud til Outrup

Ugeavisen Varde

Borgere med handicap - og deres familier - skal ikke kæmpe for at få hjælp

Annonce