Annonce
Ugeavisen Varde

Efterårets store naturoplevelse: Sæson for krondyr i brunst

I efteråret brøler kronhjortene for at tiltrække hunner - såkaldte "hinder" - til deres harem, som kaldes "rudler". Brølet kan høres af mennesker på flere kilometers afstand. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Krondyrenes brunstperiode er den tid på året, hvor de sky dyr er mest synlige. De samles i flokke på flere hundrede dyr, og hannerne slås og brøler.

Kronhjorten er en ordentlig kleppert og Danmarks største hjorteart.

Og nu er det sæson for én af efterårets mest imponerende naturoplevelser - nemlig krondyrenes brunstperiode.

Den løber fra midten af september og hele oktober, fortæller Tommy Hansen, der er vildtkonsulent i Thy.

Annonce

- Brunstperioden er spændende, fordi hannerne brøler og slås for at vise konkurrenterne, hvem der bestemmer. Samtidig driver de hunnerne sammen, og man kan derfor opleve kæmpeflokke på flere hundrede dyr, siger han.

De store hanner har en kampvægt på cirka 200 kilo, og ifølge Dansk Jægerforbund går dens skulderparti en voksen mand til brystet.

Derfor er det i sig selv en stor oplevelse, når sådan to hanner brøler og banker gevirerne sammen i kampen om hunnerne - som hos krondyrene kaldes "hinder".

- Ligesom i politik og diplomati må man råbe højt, hvis man vil høres. Og hjortene er typisk ikke enige om, hvem der er stærkest, før de har råbt af hinanden, siger Tommy Hansen.

I den blå time

Fænomenet kan opleves både i Jylland og på Sjælland, hvor der er bestande af kronvildt.

Der vil især være smæk på i morgentimer og aftentimer - altså ved skumring og dæmring.

- Man kan især få en fantastisk lydoplevelse om natten, hvor de er meget aktive på kolde og stille nætter - og i tilgift får du skriget fra traner og gæs på denne årstid, foreslår Tommy Hansen.

I statens skove må du som udgangspunkt gerne færdes om natten.

Hvis I derimod er afsted med småbørn og hele familien, kan fænomenet også sagtens opleves i dagtimerne.

- Klapvogne, børn og hunde må også gerne tages med, hvis bare hunden føres i snor og ikke piber. Det vigtigste er, at man holder afstand, siger Tommy Hansen.

Naturstyrelsen råder til, at du holder mindst nogle hundrede meters afstand.

Vær så stille som muligt, og bliv på vejene, hvor krondyrene er vant til at se mennesker.

På den måde hverken forskrækker eller forstyrrer du dyrene.

- Hjortene er ikke aggressive over for mennesker under normale omstændigheder, men man skal respektere, at de skal have plads, oplyser Naturstyrelsen.

Annonce

På mod vinden

Tommy Hansen bakker op og peger på, at kronhjorten altså løber med en kampvægt på flere hundrede kilo.

- De er typisk ligeglade med mennesker i den forstand, at de ikke angriber. Men en skræmt han på flugt fra tæsk er ligeglad med, hvem han eventuelt løber ind i på vejen, siger han.

Tommy Hansen råder derfor til, at du oplever brunstperioden på én af Naturstyrelsens udpegede områder, som kan findes på naturstyrelsen.dk.

Derudover vil det være en fordel at hente inspiration fra pyrschjagten, hvor man sniger sig ind på vildtet.

Så list afsted, hold snik-snak på et minimum, og sørg for at gå op imod vinden.

Kronhjorten har nemlig en fænomenal lugtesans, så hvis du har vinden i ryggen, kan den lugte dig på lang afstand.

Til gengæld er hannen selv glad for stærke lugte, når hunnerne skal lokkes til.

- Kronhjorten bader i en blanding af urin og mudder i brunstperioden i små sølehuller. Det giver hjorten en sødlig, moskusagtig lugt, oplyser Naturstyrelsen.

Fakta om krondyr

De største krondyrbestande findes i Midtjylland, Vestjylland, Djursland og på Sjælland i Jægersborg Dyrehave.

I dagtimerne opholder sig kronvildtet sig helst i tæt skov. Derfor er chancen for at se dem størst først og sidst på dagen.

Den primære forvekslingsmulighed er sikahjorten, som af udseende kan minde om. Ved nærsyn er der dog stor forskel på størrelsen, og krondyret er klart størst.

Kronhjortene ændrer udseende med alderen og minder til sidst om en vred, gammel tegneserietyr. Med tiden bliver halsen nemlig kraftigere, forkroppen bliver større, og nakken går i ét med ryggen.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Hjælp med at sænke gennemsnitsalderen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Nu kommer de sidste grunde på Troldhøjen til salg

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Se billederne af Arnbjergs nye kæmpesatsning: Største sal i Varde Kommune og allerede nu aftaler med flere store navne i løbet af efteråret

Ugeavisen Varde

15-årige Kalle fra Horne vil gå hele vejen: Tror på førsteholdsdebut inden for tre-fire år

Ugeavisen Varde

2. oktober: Øjeblikke af lykke i Varde Musikforening

Ugeavisen Varde

Outrup-komet med landsholdsdebut og ungdomskontrakt: - Jeg fik kuldegysninger, da jeg sang nationalmelodien

Ugeavisen Varde

2,3 elever mere i klasserne - nej tak

Ugeavisen Varde

Næsten en halv million læste sider: Her er vinderne af klassekampen 2021 i Varde Kommune

Ugeavisen Varde

Så blev Henne Strand 67 kilo affald renere

Ugeavisen Varde

LLO afliver kendt boligregel: Det er en ren myte

Ugeavisen Varde

Droppede ud af eliteklasserne i Esbjerg og røg hjem til Næsbjerg: Gustav kæmpede sig tilbage i varmen og scorede som 17-årige i sin debut for førsteholdet

Ugeavisen Varde

Kærup-borger med i populært TV-program: Cecilie fra "De grønneste fingre" har brugt livet i haven til at komme ovenpå igen

Ugeavisen Varde

Lær de fem erotiske sprog og giv parforholdet et boost

Ugeavisen Varde

Livet folder sig ud efter corona

Ugeavisen Varde

Efter 40 år skifter Bent Ole arbejdsplads

Ugeavisen Varde

25. september: Husk dem, der glemmer

Ugeavisen Varde

Musik & Billedskolen inviterer til jubilæumskoncert på Torvet i Varde

Ugeavisen Varde

Jesper investerer i fornyelse: Stor ombygning og midlertidig flytning af Louis Nielsen i Varde

Ugeavisen Varde

Tillykke til Oksbøl - tillykke til oplandet

Ugeavisen Varde

Jens og Flemming afprøver i praksis at få flere turister til deres købstad: Autocamperfolk begejstrede for eksperiment

Ugeavisen Varde

Se de vilde billeder: Lene og Peter sælger deres liebhavervilla med udsigt over Varde Ådal

Ugeavisen Varde

Største øvelse i nyere tid: 3.000 soldater invaderer Vestkysten

Ugeavisen Varde

Hvorfor er Varde Gymnasiums første studenter fotograferet ved tidligere teknisk skole? Få forklaringen her

Annonce