Annonce
Ugeavisen Varde

Efter LA-ballade: Nu er Steen Holm Iversen skiftet til Konservative

Under seneste kommunalvalg var Steen Holm Iversen spidskandidat for Liberal Alliance. Hvis de konservative medlemmer bakker op, så vil han gerne være spidskandidat for Det Konservative Folkeparti ved næste valg. Arkivfoto: André Thorup
Efter folketingsvalget i juni meldte Steen Holm Iversen sig ud af Liberal Alliance, som han ellers havde været spidskandidat for. Nu melder han sig ind i Konservative.
Annonce

Varde: Steen Holm Iversen er blevet konservativ og indtræder i den konservative byrådsgruppe i Varde.

Steen Holm Iversen har i et halvt års tid været partiløs, men var inden da medlem af Liberal Alliance. Han var endda spidskandidat ved folketingsvalget i juni, men efter valget brød en strid ud med folketingsmedlem Henrik Dahl (LA), og det endte med, at Steen Holm Iversen meldte sig ud. Indtil nu har Steen Holm Iversen altid understreget sit liberale sindelag, og han har ofte understreget, at han ønsker mere frihed til borgerne.

Hvordan kan det være, at du nu skal være konservativ?

- Jeg må indrømme, at jeg ser ikke de store modsætninger i det. Det Konservative Folkeparti går også stadig ind for individets frihed og mindst mulig statslig regulering. Men det er klart, at Det Konservative Folkepartis værdisæt og det politiske program, som jeg nu tilslutter mig, er et andet end det politiske program, som Liberal Alliance stod for, siger han.

Steen Holm Iversen

  • 55 år.
  • Bor i Varde.
  • Gift med Dorthe Holm Jacobsen.
  • Er i 2014 med til at stifte Liberal Alliances Varde-afdeling. Stiller hurtigt efter op til folketingsvalget og bliver 1. suppleant.
  • Spidskandidat for Liberal Alliance til kommunalvalget i 2017 og bliver valgt som den eneste fra partiet.
  • Spidskandidat ved folketingsvalget i 2019. Bliver ikke valgt, men det gør Henrik Dahl, der er længere nede på listen, til gengæld.
  • 11. august 2019 forlader han partiet.
  • Bliver nu en af to konservative byrådsmedlemmer i Varde.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce