Annonce
Ugeavisen Varde

Ellas Coffeeshop i Varde: TAK for opbakningen, vi har haft et rekordår

- Jeg kan helt klart takke corona-pandemien for en god omsætning i 2020. Vi har fået mange nye kunder, der på grund af takeaway har lært os at kende. De kunder er blevet hængende, siger en glad Sisse Ingeberg. Foto: Malene Wonsbek
Sisse Ingeberg har ingen økonomiske panderynker. Hun har mærket en voldsomt stor opbakning til sine takeaway menuer – så 2020 er rent omsætningsmæssigt et rekordår for Ellas Coffeeshop, Smedegade i Varde.

Varde: Da corona i foråret 2020 lagde landet ned var Sisse Ingeberg lige som så mange andre butiksejere bekymret for sin forretning. Hun havde end ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at 2020, på trods af nedlukninger, på trods af reducering af spisepladser i cafeen, på trods af hjemsendt personale, ville blive det år, hvor omsætningen positivt sprængte alle budgetrammer. Men det blev det. I hvert fald når vi taler Ellas Coffeeshop i Smedegade. Med grillbaren på Ndr. Boulevard er det en helt anden sag.

- 2020 har været et vildt atypisk år. Da vi havde den første nedlukning i foråret, kunne vi nærmest ikke følge med i køkkenet hos Ellas Coffeeshop. Vi fik mange nye takeawaykunder, og de har holdt ved, så vi har fået udvidet kundekredsen betydeligt. Den lokale opbakning har været enorm. Folk, der tidligere sjældent har brugt penge på takeaway, har købt for at støtte ikke bare os, men flere af byens takeawaymuligheder, siger Sisse Ingeberg.


Økonomisk er hun ikke ramt, men mentalt synes hun, at det i perioder har været svært at holde humøret højt.

- Det gør noget ved én, når man mister sin frihed. Når man skal arbejde under stærkt begrænsede rammer. Vi har udnyttet mulighederne fuldt ud, men jeg indrømmer gerne, at jeg har være coronatræt og haft behov for at få min personlige energi løftet. Det har jeg blandt andet fået gennem netværksgrupper, hvor vi er gode til at holde hinanden fast i, at det ”bare” er en periode, vi skal igennem, siger Sisse Ingeberg.

Annonce

Grillbarens fremtid

Det, der dog godt kan give hovedbrud, er grillbaren på Ndr. Boulevard, som Sisse Ingeberg overtog for godt et år siden. Den har hun faktisk kun haft i en coronatid. Den har været åben store dele af perioden, men nu er den lukket, indtil Danmark igen må åbne op.


Folk, der tidligere sjældent har brugt penge på takeaway, har købt for at støtte ikke bare os, men flere af byens takeawaymuligheder.

Sisse Ingeberg, indehaver af Elles Coffeeshop


- Der er slet ikke den sædvanlige trafik på Ndr. Boulevard, så ingen impulsive kunder. Mange forretninger og arbejdspladser omkring grillbaren er lukket ned. Håndværkerne har fået påbud om at spise deres hjemmesmurte madpakker i bilen, så en stor del af kundegrundlaget er væk, men forhåbentlig får vi normale tilstande igen, siger Sisse Ingeberg, der hurtigt drejer samtalen tilbage på succesforretningen i midtbyen, der har udvidet menukortet, for at der er lidt for enhver smag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce