Annonce
Ugeavisen Varde

En husmors bekendelser: Mit badeværelsesmareridt

Christine Aagaard-Kragh, journalist ved Ugeavisen Varde samt mor, hustru, husmor og jævnt optaget af at få tilværelsen til at hænge sammen med alt, hvad det indebærer. Foto: Malene Wonsbek

Klumme: Det siges, at man glemmer, hvor ondt det gør at føde.

Det husker jeg så i detaljer. Hvilket der egentlig ikke er nogen grund til, for jeg skal hverken have flere børn, og hvis jeg skulle, var det faktisk ikke en erindring, der ville hjælpe ret meget. Hvorfor den så optager lagerplads, kan man virkelig godt undre sig over. Når det nu kunne være gavnligt at huske så meget andet.

For eksempel hvor aldeles afskyeligt, jeg synes, det er, mens man er i gang med et renoveringsprojekt.

Annonce

Det glemmer jeg til gengæld gang på gang. Det støver og sviner. Ikke alene der, hvor man arbejder, men på imponerende vis i hele huset. Og når man har et ældre hus, så er det også meget sjældent, det går efter planen. Uforudsete hændelser er en selvfølge, uanset hvor meget excel-nazist, man har været i planlægningsfasen, og hvor meget man synes, man har taget højde for. Så det kommer altid til at tage længere tid end planlagt, og mens det står på, er resten af huset i en eller anden grad af undtagelsestilstand.

Hjemme hos mig er vi i gang med at renovere badeværelse. Det brune halvfjerserhelvede med bidet og bræddeloft er under en længe tiltrængt forvandling. Vi har været i gang i et par uger, og allerede få dage inde i projektet var jeg klar til at flytte på hotel.


Og imens jeg tager mig sammen, overvejer jeg, om jeg skal gøre noget aktivt for at huske, hvor meget jeg i virkeligheden hader at renovere.


- Sådan er det hver gang, konstaterede min mand, mens han tævede løs på en murvinge.

- Jeg kan ikke forstå, du ikke kan huske det fra gang til gang, lød den korte udgave af tilføjelsen.

Den længere udgave indebar en opremsning af alle de gange, vi har bygget om - og det er ikke så få – indpakket i en lind strøm af forskellige måder at sige "tag dig sammen" på.

Det gør jeg så. Tager mig sammen. Thi det er den eneste mulighed for at komme op af det efterhånden søndergravede hul, vi har fået lavet som følge af en skjult rørskade, der viste sig, så snart fliserne var hugget ned.

Og imens jeg tager mig sammen, overvejer jeg, om jeg skal gøre noget aktivt for at huske, hvor meget jeg i virkeligheden hader at renovere. Eller om jeg skal fortsætte med den fortrængningsstrategi, jeg hidtil har benyttet mig af. Eftersom vi også skal have nyt tag på indenfor en overskuelig fremtid, så er det nok bedst at gå med fortrængningen…

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Maren sagde sit faste lærerjob op for at blive kunstner på fuld tid: - Jeg kniber mig selv i armen – er det virkelig sandt?

Ugeavisen Varde

Ro på

Annonce