Annonce
Ugeavisen Varde

En sand ildsjæl fra Varde løber penge ind til Børnecancerfonden

Med den gamle Lillebæltsbro i baggrunden som motivation er Carina Scheffler ved at samle mange penge til broens halvmaratonløb og videre til Børnecancerfonden. (Privatfoto)

Engagement: 34-årige Carina Scheffler har sat gang i en storstilet indsamling af penge og arrangerer nu stort loppemarked på Brorsonskolen søndag den 27. april med masser af præmier og sponserede gaver.

Annonce

- Det er helt overvældende, så stor interesse der har været for at hjælpe med at samle penge ind til børnecancerfonden, lyder det nærmest forpustet men tydeligt begejstret fra Carina Scheffler, der til dagligt er logistikkoordinator hos Mærsk i Esbjerg.
Hvad der startede som en privat indsamling blandt venner og bekendte til fordel for de kræftramte børn har i løbet af bare to uger udviklet sig til et stort anlagt arrangement med loppemarked på Brorsonskolen i Varde og masser af præmier og gaver fra lokale sponsorer.
Selv er den 34-årige ildsjæl nærmest målløs:
- Vi har allerede over 100 sponsorer, der har foræret gaver og præmier til loppemarkedet inklusive et weekend-ophold på Vejers Familie Camping og Sea West. Men også signerede bøger fra Charlotte Birkow og CD’er fra Rasmus Seebach med hans autograf er med i puljen.

Annonce

Målet er 30.000 kroner

Carina Scheffler skal have samlet så mange penge sammen som muligt inden den 29. april, fordi de indgår i den samlede indsamling til Børnecancerfonden, som Lillebælt Halvmaraton er brobygger for.
- Jeg skal selv løbe den 3. maj og skulle derfor »bare« samle 2.000 kroner. Det er nu blevet til 15.000 kroner plus det, vi kan få ind fra loppemarkedet.
Til at hjælpe sig har Carina Scheffler trukket hårdt på sine to veninder Bettina Krammer og Lina Bloch.
Sammen håber de at kunne nå at aflevere over 30.000 kroner inden den 29. april til kræftramte børn i Danmark.
Om baggrunden for den store energi lyder det kort:
- Vi har selv små børn. Tænk hvis vore børn blev ramt af den møgsygdom. Det ville næsten ikke være til at bære. Så kan vi gøre noget for andre familier og børn med kræft, så gør vi gerne det, lyder det via Carina Scheffler fra tidens virkelige ildsjæle.
Yderligere oplysninger på blochlinda@hotmail.com

Carina Scheffler i midten med veninderne Bettina ?Krammer til venstre og Lina Bloch Jørgensen til højre. ?(Privatfoto)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce