Annonce
Ugeavisen Varde

Er du klar til at skrive under på hushandel?

At købe bolig er ofte forbundet med en masse tvivl. Boligsiden.dk har beskrevet, hvordan man finder ud af, om man er klar til at sætte en underskrift på købsaftalen.
Annonce

Ny bolig: Der er mange overvejelser at gøre sig, inden man køber sin egen bolig. Boligsiden.dk har set på nogle af de vigtigste spørgsmål i den forbindelse.

Først og fremmest: Er det overhovedet en god idé at eje egen bolig? Med livet som boligejer følger også nye ansvarsområder. Måske er der en have, der skal passes. Og under alle omstændigheder står man som boligejer selv for alt den indvendige vedligehold af boligen, uanset om man bor i lejlighed, hus eller sommerhus. Til gengæld får man som boligejer også en masse fordele i forhold til at være boliglejer. Det gælder blandt andet: Man ejer alle dele af dit hjem, og man bestemmer selv, om man vil vælte en væg, male stuen rød eller beklæde gulvet med rosenblade. Man kan som regel forudsige sine udgifter, og for hver regning, man betaler, sparer man en lille smule mere op.

Som boligejer betaler man måned efter måned af på gælden, så friværdien i ens bolig hele tiden øges. Men der skal penge til fra begyndelsen. Som boligejer skal der foruden de faste månedlige udgifter også lægges en udbetaling. Det vil sige, at man skal have en pæn portion penge på opsparingen eller kunne låne sig til denne, hvis man ønsker at købe fast bolig. Som boligejer skal man foruden den månedlige afbetaling på lån også betale ejendomsskatter og grundskyld, ligesom man som husejer også vil have faste månedlige udgifter til visse forsikringer.

Annonce

Kreditgodkendes

Da de færreste kan betale en bolig kontant, skal man kreditgodkendes, før man kan få et boliglån. Men det er ikke alle, der kan blive godkendt til et boliglån. Lovgivningen indeholder nemlig visse regler, som man skal leve op til, før man kan blive godkendt til et boligkøb. Udover at have sparet fem procent op til udbetalingen, skal man også have penge nok til at kunne betale for de udgifter, som der er forbundet med at købe ny bolig samt at flytte. Derudover bliver boligkøberen kreditgodkendt efter deres evne til at betale både renter og afdrag på et 30-årigt fastforrentet lån. På de forskellige bankers hjemmeside, kan man læse mere om de konkrete vilkår for at blive godkendt til lån.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce