Annonce
Ugeavisen Varde

Få gearkassen skyllet igennem og spar penge

- Der er endnu ikke så mange værksteder, der har maskinen til at kunne gennemskylle gearkassen, men det havde vi på min tidligere arbejdsplads i Oksbøl, og nu har vi den også i Varde, fortæller Casper Dam, der blev ansat som mekaniker hos Vestjysk Automobillager i april 2017. Foto: Malene Wonsbek

Biler med manuelt gear skal med passende mellemrum have skiftet olie. Det ved de fleste bilejere. At det nu også gælder for biler med automatgear, ved de færreste, lyder meldingen fra Vestjysk Automobillager i Varde.

Annonce

Varde: Siden 1970'erne har biler med automatgear bare kørt som smurt. Men ikke længere. Ejere af nye biler med automatgear bør få skiftet gearkasseolien, når de har kørt cirka 60.000 kilometer.

- I dag indrømmer bilproducenterne, at det er vigtigt at få skiftet gearkasseolien i biler med automatgear, fortæller 23-årige Casper Dam, der er mekaniker ved Vestjysk Automobillager i Varde.

Casper og hans kolleger har flere eksempler på bilejere, der har måttet investere i en ny gearkasse til 40-50.000 kroner. En udgift, der højest sandsynligt kunne have været sparret, hvis bilejeren havde brugt de cirka 4000 kroner, det koster at få skiftet gearkasseolie.

Mekanikerne følger nøje farverne i glasset. Til venstre ses den nye olie, der pumpes ind i gearkassen, til højre den brugte olie, der under tryk presses ud i en affaldsbeholder. Når glasset til højre er lige så rent, som det til venstre, er skyldningen fuldendt. Privatfoto
Annonce

Se forskellen

- Jernspåner, sodpartikler, gammel skidt og slidt olie kan sætte sig i gearkassen, så den til sidst ender med at brænde af og skal skiftes. Sidste år fik vi her på værkstedet en maskine, der udskifte olien. Det sker under tryk, mens bilen bilens motor kører. Hele processen tager cirka to timer, oplyser Casper Dam, der med sin mekanikersorte oliefinger peger på et display, hvoraf det tydeligt fremgår, hvornår olien er ren.

- Vi tilkobler teknikken og skyller gearkassen igennem med ny olie, der presser den gamle olie ud af systemet. Ny olie er klar og kan have røde, gullige og grønlige farver alt efter olietypen. Den brugte olie er som regel sort som tjære, forklarer han.

For bilejere, der oplever "tøvende" gearskift, altså hvor gearskiftet kommer senere end ønsket, kan en olie-gennemskylning måske også være løsningen, lyder rådet fra mekanikeren på Vestjysk Automobillager.

Bjarne Madsen og Casper Dam (th) står for de opgaver, hvor biler med automatgear skal have skiftet olie. Foto: Malene Wonsbek
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce