Annonce
Ugeavisen Varde

Få inspiration til at komme fremad

Foredragsholder Mads Herschend holder ærlige foredrag om forandringer med afsæt i en ulykke som cykelrytter, der nær havde kostet ham livet. PR-foto
Annonce

Varde: Mads Herschend var elitecykelrytter, men en alvorlig ulykke satte en stopper for karrieren og tvang ham til at sadle om. Nu formidler han sine erfaringer og inspirerer deltagerne til at skabe større bevidsthed om, hvilke valg de selv aktivt kan tage og have fokus på for at udnytte sit potentiale.

Med udgangspunkt i erfaringer og konkrete værktøjer viser Mads Herschend, hvordan den enkelte, ved at udfordre sin egen komfortzone, kan udvikle sig og nå sine mål om eksempelvis at rykke sig i et bestemt fag.

Tirsdag 21. januar kl. 13 giver han foredrag på Varde Bibliotek. Foredraget er tiltænkt elever og unge, men alle kan ifølge arrangørerne få noget med derfra.

Det er lysten til at komme "Fremad", som deltagerne sidder tilbage med efter foredraget - med redskaber til at kunne tage fat i dårlige vaner og strategier og til at møde nye udfordringer med. Med den rette indstilling er der nemlig ikke meget, der er umuligt, lyder budskabet.

Billetter kan bestilles på bibliotekets hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce