Annonce
Ugeavisen Varde

Fællesspisning byttet ud med en skål på torvet

Fællesspisning for hele byen var afløst af en lille fejring på Billum Torv. PR-foto
Billum blev søndag fejret som årets lokale landsby i Varde Kommune.
Annonce

Billum: Søndag blev Billum hyldet som årets landsby i Varde Kommune.

Men festen blev på grund af de nye, restriktive corona-regler en helt anden end planlagt.

Det stort anlagte arrangement med Varde Garden og fællesspisning for hele byen blev aflyst, og istedet mødtes bestyrelsen for Billum Sogneforening på Billum Torv og sagde tillykke og drak en skål, med borgmester Erik Buhl med på en Skype-forbindelse.

Borgmesteren fortalte, at Billum vandt titlen på grund af handlekraft.

På trods af nedlukningen i foråret, er der lagt nyt tag på Multihuset, flagstænger er slebet og malet, bænke er skiftet ud og broen over bækken er renoveret. Erik Buhl anerkendte at Billumborgere igennem årene har kunnet omstille sig i krisetider og står sammen når det er svært.

Annonce

Check og ny plakat

Walther Bech Sørensen, der er formand for FUR, de Fælles Udviklingsråd i Varde Kommune, ønskede på vegne af foreningerne tillykke til formand for Billum Sogneforening, Jørgen Hansen, og overrakte en check på 10.000 kr. Det går godt i Billum, Friskolen er vokset fra 51 elever 76, og børnehaven og vuggestuen har nu over 30 børn. En stor succes, der skyldes det store sammenhold og den store indsats fra de mange frivillige der bidrager til udviklingen.

Den nye Billum-plakat, tegnet af Lydia Wienberg. PR-foto

Billum-plakaten blev også præsenteret. Den er blevet lavet i forbindelse med udnævnelsen og er designet i samarbejde med kunstneren Lydia Wienberg. En afstemning har afgjort, hvilke af sognets vartegn der skulle med på plakaten, der også kan købes som postkort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce